29-09-2015

Innovatives Intergate fås nu som app

Siden Innovative i 2007 udviklede den første version af sin Intergate kommunikationsenhed, er den blevet produceret i et meget stort antal. Boksen har lige fra begyndelsen været en stor succes og er blevet genstand for flere efterligninger. Den fleksible løsning forbinder Innovatives flådestyringsløsning (Interview-fleet) med køretøjets GPS. På den måde kan operatøren sende tekstbeskeder eller opgaver (fx alarmer og adresser) direkte fra kortet til køretøjets GPS.

Teknologien for bærbare enheder med adgang til kortdata har siden udviklet sig meget, og sammen med sine kunder er Innovative nu klar til at tage det næste skridt. Den næste Intergate-boks", Intergate4, er en softwareløsning, der anvender standard mobile enheder baseret på - i første omgang - Apple iOS og senere Google Android. Den første beta version kører lige nu test hos udvalgte kunder, og tilbagemeldingerne fra disse tests ser lovende ud.

Den første version af Intergate4 vil så at sige være en 1-til-1-erstatning af Intergate3 med stort set samme funktionalitet – og med fuld integration til systemet Interview. Den officielle release af Intergate4 er planlagt til ultimo 2015.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk