Sikkerhedsmessen Security User Expo fik ifølge arrangørerne en rigtig god start i går i sine nye og forbedrede rammer i Bella Centers Østhal. Der var mange besøgende og en god stemning på gangene, pressefolk fra tv-stationer, radiostationer og den skrevne presse samt den spændende åbningskonference Tryghedskameraets dag.
I dag fortsætter messen fra klokken 9 til 16.30 med formiddagskonferencen ”Sikkerhed i almennyttige boligområder” og eftermiddagskonferencen ”Hvordan beskytter vi os mod terror”?
I morgen torsdag slutter messen med de to konferencer ”Sikkerhed i detailhandlen” og ”Sikkerhed i kommuner”. Yderligere oplysninger og tilmelding kan ses her: www.securityuserexpo.com