Jeg ærgrer mig over at journalisterne ukritisk viderebringer de her hjemmestrikkede begreber, men jeg forstår godt hvorfor det kan virke tillokkende at finde på dem. På ganske få år har vi fået politikadetter, transportbetjente og ATK-operatører, der alle er nye betegnelser for folk, der er ansat og enten uddannet eller oplært indenfor en myndighed til at varetage opgaver, der i bund og grund er vagtopgaver. Så selvfølgelig er der andre, der falder for fristelsen til at finde på deres egne begreber – i tilfældet med Københavns Kommune for at omgå vagtloven.

Men til jer, der ikke bruger helt så meget tid med næsen i vagtloven som jeg gør, er her en god regel at skrive sig bag øret: Det handler ikke om, hvad du kalder dine vagter – det handler om opgaven, de udfører. Hvis du for betaling ”fører tilsyn med privat område eller område, hvortil der er almindelig adgang”, er du omfattet af vagtlovens bestemmelser. Sådan definerer vagtloven altså vagtopgaver, ligesom politiloven definerer politiopgaver. Hvis dine folk udfører opgaver, der ligger indenfor vagtlovens område, så gælder vagtloven for dem, uanset hvad du kalder dem. Hvis du alligevel vælger at se bort fra vagtloven og kalder dine vagter noget andet, har du ikke fået en smart og original idé. Du har bare brudt loven.

Nu er der mange, der vil indvende, at man jo slet ikke må indsætte vagter i det offentlige rum uden en dispensation fra politiet, som de sjældent giver. Det er korrekt. Vagtloven trænger til en opdatering, hvilket vi i SikkerhedsBranchen er i fuld gang med at gøre politikerne og Justitsministeriet opmærksom på, og det er en af de regler, der bør laves om for at få vagtloven til at reflektere virkeligheden og danskernes behov i 2020. Men nu kan man ikke bare lade være med at følge en lov, fordi man synes den er fjollet. Det ved enhver, der har forsøgt at tale sig ud af en fartbøde med ordene ”jamen man kan jo sagtens køre 80 på den strækning!” Hvis du har folk til at udføre vagtopgaver – som defineret i vagtloven – i offentligt rum uden en dispensation fra politiet, så er det ulovligt uanset, hvad du kalder dem. Du er stadig ikke kommet udenom vagtloven.

Vagtloven fremstår måske som en besværlig størrelse, indtil den bliver opdateret, men det gør den ikke mindre vigtig. Vagtloven er alle danskeres sikkerhed for et minimum af ordentlighed på markedet, og hvis du vælger at ignorere den, er du med til at udhule den tillid, tryghed og troværdighed, som den professionelle vagt- og sikkerhedsbranche har opbygget gennem årtier. Der er jo en grund til, at vi har haft vagtloven i 35 år, nemlig at mennesker, der optræder i uniform og med myndighed, skal kunne noget, og man skal kunne stole på dem. Derfor er rigtige vagter godkendt af Rigspolitiet og uddannet til jobbet.

Når kommuner, Danmarks Radio og andre, der repræsenterer os alle sammen, bruger uuddannede, ukontrollerede ”vagter” fra uautoriserede virksomheder, sætter de vores allesammens liv og helbred og ejendom på spil. Det er ikke kun skidt for aktørerne på vagtmarkedet, men også for både den almindelige dansker - i dette tilfælde de unge mennesker, vi skal passe på og styre lidt, så vi alle sammen kan være her. Så i stedet for at efterspørge eller benytte os af ”sikkerhedsværter” eller ”politivagter,” skulle vi alle tage vagtloven og dens intention alvorligt. For en vagt er en vagt, uanset hvad du kalder ham.