I de seneste par år har flere hundrede skoler fået sat kameraer op på deres område. I alt er der kameraer på én ud af 4 skoler, og på mange af disse er det tilsyneladende slut med smadrede ruder, graffitiovermalede mure og indbrud i computerlokaler. En rundspørge foretaget af Berlingske
Research viser, at man på 70 % af skolerne med nyopsatte kameraer oplever mindre hærværk, og 55 % af skolerne tilkendegiver, at de har oplevet færre tilfælde af tyveri som en følge af investeringen i overvågningsløsninger. Det er især gået stærkt efter, at reglerne på området blev ændret i juli 2007, som bl.a.betød, at skoler må overvåge skolegårde og indgangspartier. – Efter at loven er blevet ændret i juli sidste år, så har vi hjulpet flere hundrede skoler med at installere videoovervågning,
siger Kristian Duurhus, administrerende direktør i landets største sikkerhedsselskab G4S og formand for SikkerhedsBranchen. G4S har i de seneste par år opsat i tusindvis af de elektroniske
øjne på landets skoler.

Opbakning fra organisationer
Både Danmarks Lærerforening og forældreorganisationen Skole og Samfund støtter brugen af kameraer. Også hos foreningen Skolelederne anerkender man, at der kan være et behov for øget
sikkerhed på landets skoler, men man mener samtidig, at overvågningen ikke skal overdrives.
– Skolerne er jo de senere år blevet interessante for tyveknægte, fordi vi har bærbare pc'er og andre let omsættelige ting, og der er også alvorlige tilfælde af hærværk, siger Anders Balle, der er formand for Skolelederne.
– Det er nødvendigt at tage nye midler i brug for at forebygge netop disse former for kriminalitet. Men skolerne må på den anden side ikke udvikle sig til rene Big Brother samfund. Samværet og dialogen i skolen skal bygge på menneskelig kontakt og skal foregå uden overvågning, siger Anders Balle.

Må ikke filme elever i 12-frikvarteret
Når skoler sætter kameraer op, må de ikke bare bruge dem, som de har lyst til: – Persondataloven sætter visse begrænsninger i forhold til både hvor og hvornår, kameraerne må filme på skolerne. Man må bl.a. ikke filme, når de normale brugere opholder sig på skolen, forklarer direktør for SikkerhedsBranchen Kasper Skov-Mikkelsen.
– Det er klart, at der skal være et formål med at opsætte kameraerne. Det skal være for at forebygge ulovligheder mod skolen, når den er lukket. Kameraerne må ikke køre døgnet rundt og filme eleverne i 12-frikvarteret. Det er et indgreb i børnenes privatliv, siger han. Som udgangspunkt skal kameraerne derfor altid slås fra hver morgen og slås til efter lukketid. Det kan dog helt undtagelsesvis være nødvendigt at filme i åbningstiden, og så er kommunen altid forpligtet til at informere forældre, de faste brugere samt de større børn skriftligt om indgrebet. Kun tungtvejende årsager Datatilsynet indskærper desuden, at tv-overvågning på skoler kun bør forekomme, når det viser sig, at andre (og mindre indgribende tiltag end overvågning) ikke har den ønskede kriminalitetsreducerende effekt.
Årsagen skal altså være meget tungtvejende, hvilket betyder, at enkeltstående tilfælde af tyverier
og hærværk som udgangspunkt ikke må føre til, at man sætter kameraer op. Heller ikke problemer med chikane, mobning, henkastning af affald eller lignende er gyldige årsager til at benytte videoovervågning, understreger Datatilsynet.

Af Sebastian Stave for SecurityUser