Reglerne i den nye forordning er helt klare: Man har ret til indsigt i de data, der er blevet registreret om én, herunder ret til at få udleveret en kopi, men samtidig må man ikke få adgang til data, der er blevet registreret om andre. Det er et overskueligt krav, når data for eksempel er tekst i et register, hvor den ene persons oplysninger let kan skelnes fra den andens. Men når snakken falder på tv-overvågning, er sagen straks en anden.

Går du for eksempel en tur i et stormagasin, er du i din gode ret til efterfølgende at bede stormagasinet om en kopi af alle de sekvenser, du optræder på. Du har måske besøgt tre eller fire etager og er blevet filmet af et eller to kameraer på hver etage, og nu er stormagasinet forpligtet til at isolere sekvenserne med dig fra samtlige kameraer, sløre alle andre identificerbare personer og udlevere en kopi til dig. Det er et arbejde, der kan kræve en højt specialiseret og kostbar tekniker i adskillige timer. Politiets egne teknikere fortæller for eksempel, at det tager ca. en time at klargøre en sekvens på et minut.

Retten til indsigt, eller udleveringspligten, som den omtales i tv-overvågningsbranchen, er dog langt fra en ny opfindelse. Faktisk har den været gældende i Danmark og flere andre europæiske lande siden midt i 1990’erne. Så hvorfor skaber den utryghed i branchen nu? SikkerhedsBranchens direktør, Kasper Skov-Mikkelsen, mener at det handler om bevidsthed:

”Databeskyttelse har traditionelt ikke fyldt ret meget for danskerne, men med forordningen kommer der en tiltrængt opmærksomhed på emnet. Det er bestemt en positiv udvikling, men jeg kan godt forestille mig at den nyvakte interesse kommer til at gå ud over de mange erhvervsdrivende, der benytter sig af tv-overvågning,” forklarer han.

Det er dog svært at spå om problemets omfang. SikkerhedsBranchen hører af og til om sager fra udlandet, især Storbritannien, og her er det som hovedregel enten aktivistiske grupper eller mentalt forstyrrede personer, der efterspørger billeder. Kasper Skov-Mikkelsen tvivler derfor på, at den gennemsnitlige danskerne vil udvikle en større, stabil interesse for at få udleveret billeder fra en almindelig shoppetur.

”Måske vil der være en opblomstring i interessen i forbindelse med, at forordningen skal være implementeret her i maj eller i forbindelse med større mediehistorier, men jeg tror, at det vil stabilisere sig i længden,” siger han.

Selv en enkelt sag kan dog kræve mange ressourcer, så det er en god idé allerede nu at overveje, hvad man kan gøre for at imødegå problemer. Flere producenter arbejder med softwareløsninger, der kan gøre bearbejdningen af videosekvenserne lettere, hurtigere og billigere, men her og nu ligger den bedste løsning måske i tv-overvågningsejernes sletterutiner. Ifølge loven skal tv-overvågningsbilleder slettes efter maksimalt 30 dage, men jo mindre data man ligger inde med, des mindre er der at udlevere. Derfor anbefaler SikkerhedsBranchen, at man kun gemmer billederne i det tidsrum, man reelt har brug for dem.

Kortere gemmetid var faktisk også blandt de løsninger, som SikkerhedsBranchen foreslog Justitsministeriet, da der skulle laves dansk følgelovgivning til forordningen. Her talte foreningen for en dispensationsordning fra udleveringspligten for tv-overvågning til gengæld for en indskrænkning af den lovlige gemmetid til fx 14 dage, som mange allerede bruger som standard. Forslaget blev afvist, fordi reglen har eksisteret i årevis uden at føre til større problemer. Derfor afventer branchen nu udviklingen, og SikkerhedsBranchen vil tage sagen op politisk, hvis der opstår problemer for tv-overvågningsejerne.

”Hele samfundet har en interesse i, at vi fortsat har tv-overvågningsbilleder til politiets efterforskningsarbejde og andre fornuftige formål, så jeg ser god grund til at kæmpe for sagen,” fastslår Kasper Skov-Mikkelsen.

Kilde: Avisen Security User nr. 1 2018