En nærhedsreform af politiet går åbenbart ud på at indsætte ekstra lokalbetjente og oprette 20 nærpolitienheder fordelt i hele landet. Det lyder jo umiddelbart godt – de fleste går vel ind for et borgernært politi – men hvor skal politifolkene komme fra? 150 ekstra lokalbetjente står jo ikke klar, fordi regeringen gerne vil det. De skal findes et sted i den eksisterende politistyrke – tilsyneladende i Rigspolitiet. Det er klart for enhver, der har fulgt bare en smule med de sidste år, at politiet lige nu står og mangler politifolk – ifølge nogle estimater helt op til 3.000 betjente. Det er i hvert fald evident, at tilliden til - og tilfredsheden med - politiet falder, og mængden af overarbejde stiger. Så hvad er det, de 150 lokalbetjente ikke længere skal lave?

Det virker ærligt talt, som om regeringen har besluttet sig for bare at ignorere ressourcemanglen i politiet og give sig til at snakke om, hvordan man så skal bruge de politifolk, der ikke findes. Godt nok byder aftalen på et lille meroptag på politiskolen – 150 ekstra i 2021 og 150 mere i 2022 – men ikke engang friske, unge kræfter kan løbe stærkt nok til at lukke alle huller.

I øvrigt ved jeg ikke, hvor meget nærhed danskerne får ud af 20 nærpolitistationer. Hvis politiet skal være tæt på os borgere, skal de vel ikke sidde og lumre på en lille politistation i nabobyen, men være dér, hvor vi er – på veje og gader, i centre og så videre. Det ved vagt- og sikkerhedsbranchen om nogen, for hvis der er nogen, der er nær borgerne, så er det vagterne.

Vagter patruljerer i centre, passer på villakvarterer, holder et vågent øje ved arrangementer og andre forsamlinger og er i det hele taget at finde dér, hvor danskerne er. Det gør sikkerhedsbranchen til en del af løsningen, både på danskernes enorme efterspørgsel efter tryghed og sikkerhed, og på politiets ressourceproblemer. For der er masser af gode ressourcer i sikkerhedsbranchen, der kan varetage opgaver, som politiet i dag varetager, men som ikke er rigtige politiopgaver. Der er for eksempel opgaver indenfor bevogtning, transport og kontrol, som let kan overdrages til vores branche.

Så hvorfor fortæller jeg ikke bare justitsministeren det? Det har jeg sådan set gjort gentagne gange over de sidste efterhånden mange år. Jeg er også blevet hørt – der er ikke mange af de relevante politikere og embedsfolk, som ikke kender SikkerhedsBranchens forslag om at aflaste politiet – men udlicitering af offentlige opgaver er åbenbart for stort og skræmmende at tage hul på, også selvom det gælder danskernes tryghed.

Det får mig nu ikke til at holde op med at rende politikerne på dørene, for der er ingen tvivl om, at sikkerhedsbranchen bliver en stadig vigtigere medspiller når politikerne engang er klar til for alvor at tage fat om politiets problemer og skabe et stærkere politi, der reelt er tættere på borgerne.