10-09-2019

Sectech Danmark indleder det ny messeår i marts 2020

Sectech blev i 2018 afholdt i nyrenoverede lokaler i Bella Center. Messen afvikles samme sted til marts næst år.

Når Sectech Denmark finder sted i dagene 25. - 26. marts 2020, vil det være første gang, arrangementet i København finder sted i foråret. Flytningen fra efterår til forår betyder, at Sectech indleder messeåret for den skandinaviske sikkerhedsindustri.

Sectech har turneret mellem Stockholm, Oslo og København siden 2001, og i Danmark har messen fundet sted om efteråret hvert andet år siden 2002. Arrangørerne, AR Media International og Stockholmsmässan, ser flere fordele ved at placere Sectech i Danmark i løbet af foråret.

- Mange udstillere og besøgende har ytret ønske om en flytning om, at vi flytter Sectech i Danmark fra efteråret, da både Security i Stockholm og Security Essen i Tyskland, Nordens og Europas største sikkerhedsmesser, også finder sted i samme periode hvert andet år, siger Lennart Alexandrie, CEO for AR Media International.

Messebalance

Deniz Baykal, projektleder for Sectech, ser også kun fordele ved flytningen fra november til marts:

- Vi er meget glade for, at det er lykkedes os at flytte Sectech til marts, så der ikke bliver så tæt mellem begivenhederne for dem, der arbejder på standene, eller som vil besøge de forskellige sikkerhedsmesser, siger hun.

International ekspertise

Som sædvanligt fokuserer Sectech 2020 på elektroniske produkter og teknologibaserede tjenester inden for fysisk sikkerhed. Hertil kommer seminarer, der dækker alt lige fra teknologi og forretningstrends til, hvordan markedsaktører på sikkerhedsområdet kan bidrage til - og drage fordel af - den igangværende IoT-udvikling og det voksende antal smarte hjem, bygninger og hele byer.

- Vi håber også på at kunne tiltrække international ekspertise, der kan give besøgende og udstillere et indblik i de globale markedstendenser for sikkerhed, siger Lennart Alexandrie, som også er ansvarlig for seminarprogrammet.

Omkostningseffektivtet

Sidste år flyttede Sectech fra Scandic Hotel Scandinavia i Vesterport til Bella Center.

- Sidste år havde vi ikke meget tid til forberedelse, da vi besluttede ikke at afholde arrangementet på Scandic Hotel Scandinavia, og det tog tid at finde nye, passende lokaler. Med kort varsel var det Bella Center, der fik lov til at leje sine nyrenoverede lokaler og ekspertise ud, og resultatet blev et meget godt samarbejde, siger Deniz Baykal.

- Videreudviklingen af samarbejdet har ført til en omkostningseffektivitet, som gavner vores udstillere i form af lavere udstillingspriser, og det er naturligvis en dejlig meddelelse, nu hvor vi er gået i gang med at sælge arrangementet, konkluderer Deniz Baykal.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk