21-10-2014

Satel lancerer nyt design betjeningspaneler

Polske Satels nye topmodel, betjeningspanelet INT-TSI, er designet med udgangspunkt i den brugervenlighed og brugertilpasningsevne, som folk elsker fra deres tablets og smartphones. Satels produkter kan ses på Pro-Secs stand på Sectech-messen i København 12.-13. november.

Satels nye betjeningspanel har en 7" touch-skærm, personligt skrivebord/hjemmeskærm for hver bruger, makro-funktionalitet, som starter en sekvens af hændelser med ét tryk, mulighed for grafisk plantegning med aktive ikoner, mulighed for at se billeder fra IP-kameraer med videre. Produktet er F&P Kl. 3 registreret og programmeres via TSI-Builder software. INT-TSI SI-Builder ligger på Pro-Sec USB-sync (indeholder demo) og kan downloades fra firmaets hjemmeside

Desuden introducerer Satel betjeningspanelset INT-TSG med 4.3" kapacitiv touch-skærm og grafisk brugerinterface, der bl.a. har LED information om systemets status, mulighed for at brugertilpasse startskærmen, panik, brand og medicinsk (AUX) alarm. F&P Kl. 3 registreret. Programmeres direkte via DLOADX software.

Endelig præsenteres på Sectech også betjeningspanelet Satel INT-KLFR til de brugere, der ikke ønsker at bruge et touch-display, men som alligevel ønsker et nyt og flot design.

Produktet byder bl.a. på knapper til panik, brand og medicinsk (AUX) alarm, to programmérbare zoner (med 3EOL konfigurations support), RS-232 forbindelse til GUARDX programmet og indbygget prox-læser.

Disse betjeningspaneler afløser INT-KLCD panelerne i Pro-Secs standardsortiment. INT-KLCD kan dog stadig fås som skaffevare.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk