Tilgængelighed til det byggede miljø er afgørende for, at mennesker med handicap skal kunne udøve deres rettigheder og deltage fuldt ud i samfundet. Fx kan retten til uddannelse og at engagere sig i arbejde kun opnås, hvis personer med handicap kan komme ind og ud og bruge det sted, hvor disse aktiviteter finder sted (skoler, arbejdsmiljø). Det skal bygherre og arkitekt tage højde for og fx sikre, at adgangsarealet til bygningen er bredt nok til, at folk kan passere hinanden – også med barnevogne, kørestole eller cykler. Dette findes der forskellige løsninger for, som skal vurderes individuelt for hvert byggeri ifølge den nye standard.

Tilgængelighed drejer sig også om borgeres rettigheder til adgang til sådan noget som afstemninger, transport og i det hele taget fri bevægelighed, som også involverer fritids- og kulturfaciliteter som biblioteker, museer, koncertsale, restauranter, sport osv. Faktisk bliver manglende adgang til det byggede miljø i nogle lande betragtet som en form for forskelsbehandling.

I FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er tilgængelighed et specifikt krav, især de generelle principper. Især artikel 9 adresserer bl.a. tilgængelighed i det byggede miljø, transport samt information og kommunikation. Både EU og næsten alle dets medlemsstater har underskrevet konventionen og er derfor forpligtet til at overholde konventionens krav.

Den europæiske standard er funktionsbaseret
Arbejdet med den europæiske standard (EN 17210:2021) tager udgangspunkt i den internationale standard for tilgængelighed, DS/ISO 21542.

Blandt de mange eksperter i tilgængelighed, der har været med til at udvikle den europæiske standard for tilgængelighed, har der været et stort ønske om at få bygherrer og arkitekter til at indtænke brugeren fra starten, således at byggeriet tilrettelægges funktionelt for alle borgere. Standarden er derfor en rent funktionsbaseret standard. Dvs., at når bygherrer og arkitekter skal projektere et nybyggeri eller en renovering af et byggeri, skal de tage højde for, hvem der skal benytte byggeriet og færdes der.

Et byggeri eller offentligt rum kan i princippet skulle tilrettelægges, så alle borgere kan færdes i det som fx et museum, hvor alle gæster skal have mulighed for at benytte hovedindgangen, komme på toilettet og besøge museumscaféen, uanset deres handicap, eller om de medbringer en barnevogn. Et lyskryds er også et offentligt rum, som skal tilrettelægges efter alle, der færdes der. Men samtidig skal der tages hensyn til fx, at lyden fra lyskrydset ikke generer de omkringboende beboerne. Stisystemer beregnet for gående er et andet eksempel på offentlige rum, hvor der fx skal sættes bomme op, så folk på cykler ikke racer forbi. Dog skal folk i kørestol eller med barnevogne stadig kunne passere.

Mulighed for at tage hensyn til nationale forhold
For at finde ud af, hvornår en adgang er bred nok, eller hvordan man designer adgangen bedst til formålet, kan man finde inspiration i den tekniske rapport prCEN/TR 17621 ’Accessibility and usability of the built environment - Technical performance criteria and specifications’, der fastsætter konkrete mål og krav. Tekniske rapporter er vejledende. Efterfølgende skal der udvikles en teknisk rapport, om hvordan man kan dokumentere, at man lever op til standarden, prCEN/TR 17622 - Accessibility and usability of the built environment - Conformity assessment.

Den funktionsbaserede tilgang gør, at standarden kan anvendes inden for de forskellige europæiske lande, samtidig med at man er i stand til at tage højde for nationale forhold.