14-11-2012

Mindre hærværk

Forsikringsselskaberne glæder sig over, at antallet af hærværksskader falder. Antallet af anmeldelser til politiet er faldet fra over 42.000 i 2007 til knap 30.000 i 2011.
Maria Bislev, sociolog i Det Kriminalpræventive Råd, siger, at en undersøgelse fra rådet viser, at unge laver mindre hærværk, fordi de er mere bevidste om, at de i fremtiden skal have et job og en uddannelse, og at de derfor ikke skal have en plet på deres straffeattest. (DR Nyheder, 08.11.12.) Næsten i forlængelse af dette noterer internetsiden etik.dk, der drives af Kristeligt Dagblad, at efter at den danske rapsanger L.O.C. tidligere på ugen fik en dom for vold, er to ud af fire dommere i TV2’s talentprogram Voice voldsdømte. TV2 siger, at man ikke vil udelukke de to fra programmet. Det er læserne af etik.dk uenige i. 74 procent af dem mener, at de to bør fjernes fra programmet.

Kilde: SikkerhedsBranchens nyhedsbrev

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk