23-07-2015

Masser af danske hjem overvåges fra udlandet

Tusindvis af danskere har installeret video-overvågning i huset, men glemt at sætte en kode på kameraerne. Det betyder, at kameraet bliver et vindue ud til hele internettet, så alle kan følge med, hvis du eksempelvis går nøgen rundt, kissemisser med partneren eller solbader på terrassen. Og it-kriminelle står i kø for at udnytte sikkerhedshullet. Det skriver Ekstra Bladet.
En systematisk gennemgang af omkring 10.000 af de trådløse danske kameraer afslører, at 1266 overvågningskameraer ikke var beskyttet med et password, så andre personer har fri adgang til at tage kontrol over kameraet.

Ifølge Luke Herbert fra DTU, som forsker i it-sikkerhed, har de de mange kameraer uden kode i Danmark og resten af verden udviklet sig til en blomstrende forretning blandt lyssky internetbrugere.

Det sker ved, at andre får adgang til ens overvågningskamera eller et web-cam på omputeren, siger han. Og når det er sket, så bliver de blandt andet solgt i stor stil på et af de mange kriminelle internetmarkeder, som de amerikanske myndigheder for nylig anslog, at der i alt findes omkring 800 af på verdensplan.

Her viser en tidligere engelsk undersøgelse, at det typisk vil koste en dollar at købe sig adgang til en kvindes kamera, mens man for samme beløb kan få adgang til 100 mænds kameraer:

- Ofte er det hele børser, der sælger kameraer, som de har opdaget. På børsen betaler brugeren for adgang på forskellige tidspunkter, hvor prisen varierer og typisk stiger omkring sengetid, eller når en kvinde går i bad, forklarer Luke Herbert.
Udover it-krimielle, der opererer på egen hånd, er der også hjemmesider, der profiterer på de åbne kameraer.

En af dem er russisk og tjener godt på at udstille folk verden over, der ikke har fået sikret deres overvågningskamera - og tirsdag formiddag lå 224 ubeskyttede danske kameraer fra hele landet på sitet.

Af hensyn til ofrene vil Ekstra Bladet ikke nævne nogle links, men sider som den russiske tjener deres penge enten ved medlemskab eller fra bannerannoncer.

Kilde: Ekstra Bladet

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk