01-11-2017

Lufthavnsdata flød på gaden

Hemmelige oplysninger om sikkerheden i Londons store Heathrow-lufthavn har flydt rundt på gaden i den britiske storby. Ifølge nyhedsbureauet dpa fandt en mand en usb-nøgle med 2,5 gigabyte data om Heathrows sikkerhedssystemer.

Hvis man satte nøglen i computeren, ville man frit kunne tilgå oplysninger om særlige sikkerhedsruter i lufthavnen, tidsplaner og andet hemmeligt materiale. Blandt andet kunne man angiveligt se, hvilken vej dronning Elizabeth bruger, når hun flyver fra lufthavnen. Lufthavnen bekræfter historien, der først blev bragt i Sunday Mirror, og understreger, at det fortsat er sikkert at benytte Heathrow, når man skal rejse.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk