12-06-2016

Kriminalitet på sociale medier tredoblet på to år

Et halvt år efter danskernes nej til fortsat at være medlem af Europol viser nye tal fra Rigspolitiet, at den grænseoverskridende it-kriminalitet stiger kraftigt. Det skriver Jubii.
Antallet af forbrydelser via de sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram, der blandt andet består af sager om dokumentfalsk, trusler og æreskrænkelser, er tredoblet fra 2013 til 2015. Dertil kommer, at hjemmesider for online-handel i stigende grad bliver brugt til svindelsager med eksempelvis misbrug af kortoplysninger. Her er dansk politi dybt afhængige af at have adgang til Europols forskellige redskaber for at opspore bagmændene.

- Vi kan heldigvis stadig bruge Europol fuldt ud, ikke mindst databasen EIS (European Investigative System), som vi søger oplysninger i næsten 200 gange om dagen. Men vi ved ikke, hvad der vil ske næste år, hvis ikke Danmark får forhandlet sig frem til en ny aftale om Europol, siger Svend Larsen, politidirektør i Rigspolitiet.

Han peger på, at den internationale kriminalitet, blandt andet på it-området, er stærkt stigende.- Hvis en virksomhed er blevet hacket og har fået låst sine filer, er vi ofte afhængige af Europols cybercrime-center for at finde frem til bagmændene, siger politidirektøren.

Kilde: Jubii

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk