17-10-2017

Justitsministeren vil styrke brugen af tv-overvågning

Danskerne skal have endnu mere ud af de ca. 1,5 mio. tv-overvågningskameraer, der er installeret rundt omkring i landet – i hvert fald hvis det står til justitsminister Søren Pape Poulsen. I et nyt udspil fremsætter han fire tiltag, der skal styrke de tryghedsskabende kameraer.

Tiltagene handler både om hvor der kan tv-overvåges og hvordan man kan bruge billederne. Politiet får en ny side på politi.dk, hvorfra de let kan dele tv-overvågningsbilleder fra sager hvor de ønsker tip fra befolkningen. Samtidig går Rigspolitiet i dialog med de erhvervsdrivende, der bruger tv-overvågning, for at undersøge behovet for anbefalinger vedrørende kvaliteten af overvågningsudstyr. Der vil også blive fremsat forslag om at visse erhvervsdrivende kan dele tv-overvågningsbilleder indbyrdes, fx mellem de enkelte afdelinger af en kæde eller butikkerne i et indkøbscenter.

Endelig vil justitsministeriet lave et serviceeftersyn af de gældende regler for at tv-overvåge utrygge områder. Især dette tiltag vækker glæde hos SikkerhedsBranchen. ”Jeg ved at man mange steder ønsker at tv-overvåge utrygge områder, men ikke kan gøre det med de nuværende regler. Det kan fx være kommuner, der gerne vil tv-overvåge strøgmiljøer med meget uro i aften- og nattetimerne,” siger SikkerhedsBranchens direktør, Kasper Skov-Mikkelsen.

Se hele udspillet her: Politiets møde med borgerne


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk