20-06-2017
Information om de nye databeskyttelsesregler
På stormødet blev de centrale konklusioner i betænkningen præsenteret af Justitsministeriet og kommitteret Jens Møller, Folketingets Ombudsmand.
På stormødet var hovedbudskaberne fra ministeriet:
Betænkningen kan anvendes som juridisk rettesnor for behandling af personoplysninger
De nye regler svarer i vidt omfang til gældende ret – ingen revolution
Følger man de nuværende regler, er man godt på vej
Forordningen indeholder også nyskabelser, som er grundigt gennemgået i betænkningen (databeskyttelsesrådgiver, fortegnelse, databeskyttelse gennem design og standardindstillinger og databehandlerens mere fremtrædende rolle)
Betænkningen vil ikke komme til at stå alene – der udarbejdes praktisk anvendelige vejledninger
Forslag til en ny persondatalov sendes i høring inden sommerferien
Justitsministeriet er i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet i fuld gang med at udarbejde vejledninger om centrale emner fra forordningen.
Her kan du se en oversigt over de supplerende vejledninger om databeskyttelsesforordningen.
Men du kan allerede gå i gang nu. Her kan du sevejledningen fra Datatilsynetom 12 spørgsmål til forberedelse forud for databeskyttelsesforordningen.




























