04-02-2014

Hullet er stadig ikke lukket

Sammen med en række andre institutioner kørte DBI i 2010 kampagnen ’Luk hullet’, som henvendte sig til alle professionelle håndværkere inden for installation. Desværre er problematikken iflg. DBI i dag lige så aktuel som dengang. Alt for mange steder efterlades nemlig stadig huller i vægge, gulve og lofter efter rør- og kabelgennemføringer. Det betyder, at ild, røg og sod spreder sig med lynets hast i tilfælde af brand.
Ved selvsyn har DBI flere steder netop kunnet konstatere mangelfuld brandsikring af gennemføringer. Det lover ikke godt. For opstår der brand på et sygehus, et plejehjem eller andetsteds, hvor mange mennesker er samlet og sågar afhængige af personalehjælp, kan det blive fatalt, hvis branden får lov til at sprede sig via utætheder ved gennemføringer. Derfor er det afgørende, at alle håndværkere lever op til kravene i bygningsreglementet.

’Luk hullet’-kampagnen blev til i et samarbejde mellem DBI, Forsikring & Pension, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Sikkerhedsbranchen og Passiv Brandsikring.

Yderligere info:
http://lukhullet.mono.net/?utm_source=DBI+Nyhedsbrevsliste&utm_campaign=4ace715575-Januar_20141_23_2014&utm_medium=email&utm_term=0_37ded437a4-4ace715575-26394561

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk