- Som beredskab i landets hovedstad har vi ikke bare en særlig trussel men også et særligt ansvar. Gennem de sidste par år har vi derfor arbejdet målrettet med at udvikle og styrke vores beredskab til at blive indsat ved terror og lignende hændelser. Vi har været i udlandet for at indhente erfaringer fra blandt andet Paris, London, Bruxelles og de nordiske hovedstæder, som har oplevet at blive ramt af terror, siger Magnus Mattsson, brandinspektør og SIKS-anvarlig i Hovedstadens Beredskab.

– Vi har udarbejdet en særlig arbejdsmetode, SIKS (Særlig Indsats i Kritiske Situationer), i fællesskab med Københavns Politi og Region Hovedstaden for at sikre, at vi hurtigst muligt kan iværksætte en indsats, som redder flest mulige menneskeliv. Metoden er den første af sin slags herhjemme, siger Mattson.

Ved en terrorhændelse og mange tilskadekomne er fokus at redde flest mulige med nødbehandling af livstruende skader. På denne baggrund har Hovedstadens Beredskab udviklet sit terrorberedskab og både investeret i nyt udstyr og uddannelse af mandskabet. Specialtjenesten er blevet udrustet med særligt udstyr, herunder skudsikre veste og hjelme, samt specialudstyr til både behandling og transport af patienter. Specialtjenesten har også fået særlig taktisk træning, blandt andet sammen med politiet, for at kunne arbejde på skadesteder, som endnu ikke er blevet helt sikret af politiet.

Det er dog ikke kun Specialtjenesten, der er blevet bedre rustet til at kunne håndtere denne slags hændelser. Alle brandbiler i Hovedstadens Beredskab er blevet udstyret med ekstra nødbehandlingsudstyr, der indeholder hjælpemidler og udstyr til blandt andet at stoppe større blødninger, sikre frie luftveje samt mobilt udstyr til at kunne transportere sårede, og alle vores brandfolk har derfor fået en særlig uddannelse i nødbehandling.

Hvert sekund tæller

Under et terrorangreb vil den vigtigste opgave for vores mandskab ofte være at komme frem og gå i gang med nødbehandling af de sårede hurtigst muligt.

– Det er afgørende, at vi ikke ender i en situation, som man har set ved terrorhændelser i udlandet. Her er det sket, at redningsmandskabet blev holdt tilbage, da skadestedet ikke var sikret, mens civile stod alene med at hjælpe de sårede. Det sigter vores træning mod, at vi undgår, understreger Magnus Mattsson.

- Især vores Specialtjeneste er derfor i et tæt samarbejde med politiet blevet trænet i at kunne arbejde med en offensiv tilgang, nogle gange under sikring af politiet. Dette understreger vigtigheden af vores tætte samarbejde og træning sammen med politiet. Men vi har også for vores almindelig brandfolk indført særlige procedurer, herunder nødprocedurer, som på den ene side tager højde for sikkerheden for mandskabet, og på den anden side stadig gør det muligt for os at iværksætte en hurtig indsats.

Realistisk træning og mental forberedelse

- Erfaringerne fra udlandet viser, at den mentale forberedelse er noget af det vigtigste for at have et robust beredskab ved terrorhændelser. Under et terrorangreb arbejder mandskabet under særligt vanskelige forhold og psykologisk pres med mange sårede og døde, ofte under stort tidspres og måske med fare for eget liv. Derfor gør vi meget ud af at træne så tæt som muligt på virkeligheden i scenarier inspireret fra virkelige hændelser og realistiske trænings-miljøer med blandt andet figuranter som voldsmænd og sårede med voldsomme skader osv.

- Øvelserne udfordrer mandskabets mentale parathed og evne til pludselig at stå over for en terrorhændelse, mens de samtidig træner vores særlige procedurer, nødbehandling af mange tilskadekomne og ikke mindst samarbejdet med politiet. Sådan forbereder vi os bedst muligt til det, som forhåbentligt ikke sker. At hovedstaden rammes af terror, slutter Magnus Mattson.