Det skete på et – naturligvis digitalt - arrangement i Energiforum Danmark, hvor flere af SikkerhedsBranchens medlemmer var blandt talerne. Arrangementet bød på løsninger til at detektere, om folk går med maske, om folk har feber, om lokaler har en passende størrelse til den påkrævede coronaafstand og meget mere. Ude i den rigtige verden er der da også allerede eksempler på at sikringsløsninger gør sig nyttige mod corona. Tv-overvågningsanlæg har længe været et kendt værktøj til crowd control, og nu bruger forlystelsesparker og andre velbesøgte steder deres anlæg til at sikre, at folk holder den påkrævede afstand og til at disponere vagter til befærdede steder.

Coronatruslen øger behovet for at finde teknologiske løsninger, og nogle steder er løsninger baseret på sikringsanlæg afgørende for, om man kan holde åbent og afvikle sine arrangementer. Derfor er der sat turbo på udviklingen af nye løsninger, og jeg er både stolt over at være en del af en branche, der går i spidsen for at finde nye løsninger, og imponeret over, hvor hurtigt danske virksomheder tager løsningerne til sig, når det virkelig gælder. Men nogle af virksomhederne har også et forspring.

Nye løsninger kræver nemlig sikringsanlæg, der er klar til at udvikle sig. Du får ikke meget maskekontrol ud af et tv-overvågningskamera fra starten af årtusindet, der sender data til en småhostende harddisk i baglokalet – og jo, de findes skam endnu. Men et godt og tidssvarende sikringsanlæg har blot brug for en ny stump software eller måske en ekstra detektortype for at være din bedste hjælp gennem coronakrisen. Så hvis du i ”fredstid” har tænkt din sikring igennem og investeret i ordentlige løsninger fra professionelle leverandører, så har du alle muligheder åbne lige nu.

Personligt var jeg ikke inviteret til Energiforum Danmarks arrangement for at sælge sikringsanlæg, men derimod for at kommentere på de teknologiske løsninger i forhold til GDPR og øvrige regler om databeskyttelse og tv-overvågning. Og jeg synes faktisk, at konklusionerne fra arrangementet er så alment gyldige, at jeg gerne vil gentage dem her. For når vi snakker om tv-overvågningsbaserede løsninger, crowd control og lignende, snakker vi næsten altid også om ansigtsgenkendelse, selvom det faktisk ofte er unødvendigt.

For du har ikke brug for ansigtsgenkendelse for at tælle personer, se efter menneskevrimmel eller skelne mellem en maskebærer eller en ikke-maskebærer. Du skal bare kunne se, at der er et menneske, eller at der er mange mennesker – ikke hvem de mennesker er. Ofte har du heller ikke brug for at gemme data, fordi du bare skal bruge et her-og-nu billede, du kan reagere på. Derfor skal du være opmærksom på dels at vælge den rette løsning til dit behov og dels at få det hele beskrevet i din databeskyttelsespolitik og TVO-politik.

At du på forhånd formulerer og dokumenterer løsningen og dens præcise formål – og holder dig til det i praksis – er nemlig en helt central del af lovgivningen, og i sidste ende kan det blive afgørende for, hvordan en inspektion fra Datatilsynet forløber, og hvilke konsekvenser et brud på datasikkerheden får.

Dermed kom vi altså fra ny teknologi til en gammel traver indenfor sikring og sikkerhed: Rettidig omhu. Hvis du selv er en af dem, der havde styr på sikringen og datasikkerheden allerede inden corona og nu kan få ekstra meget ud af dine sikringstiltag, ved du, hvad jeg taler om. Hvis du ikke er helt så heldig, må du her på bagkant have tegnebogen op af lommen og komme i gang – der er masser af gode løsninger derude, og du kan nå at komme med på vognen. Så er du også klar, næste gang en krise rammer.