25. maj 2018 var dagen, hvor databeskyttelsesforordningen (også kendt som GDPR) fik virkning i Danmark. Status et år efter er, at opmærksomheden har betydet en væsentlig stigning i sager hos Datatilsynet – antallet af klager og spørgsmål er steget med over 150 % - og borgerne er blevet mere opmærksomme på databeskyttelse.

"Vi er sat i verden for at sikre, at der bliver passet godt på danskernes personoplysninger. Derfor er vi glade for at se, at rigtig mange virksomheder og myndigheder gør et stort stykke arbejde for at efterleve reglerne – samtidig er borgerne blevet mere bevidste om deres rettigheder og gør brug af dem," siger Datatilsynets direktør Cristina Angela Gulisano.

I perioden 25. maj 2018 til 22. maj 2019 har Datatilsynet modtaget 5.962 klager og forespørgsler (heraf 2.294 klager og 3.668 forespørgsler) og 5.215 underretninger om brud på persondatasikkerheden. Til sammenligning var der i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 2.213 klager og forespørgsler (ikke opgjort separat). Der var ikke pligt til at underrette Datatilsynet om brud på persondatasikkerheden før 25. maj 2018.

Samtidig er kendskabet til området øget det seneste år. En ny undersøgelse fra EU-Kommissionen viser, at 81 % af danskerne har hørt om databeskyttelsesforordningen, og at andelen af danskere, der ved, at der er en myndighed i Danmark, der hjælper med at beskytte deres rettigheder ift. personoplysninger, er steget med 17 procentpoint det seneste år.