15-09-2015
Førende eksperter taler om terrortruslen fra både yderligtgående muslimer og kristne
Danske Lars Erslev Andersen, kendt fra mange tv-interviews, er seniorforsker og koordinator for Indsatsområdet Mellemøsten ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han er forfatter til blandt andet bøgerne ”Nye kolde krige i Mellemøsten” og ”Den Tabte Uskyld – verdensorden, værdikamp og islamisme”. På konferencen vil han fortælle om anti-terrorberedskabet efter Charlie Hebdo-attentatet i Paris og skyderierne i København og trække tråde til Islamisk Stat.
Ingeniør Mogens Dam fra virksomheden Damasec vil på konferencen fortælle, hvad forskellen er på almindelig sikring af bygninger og personale og på sikring mod - og forberedelse på - egentlige terrorangreb måske med skydevåben og sprængstoffer.
– Vi er meget glade for, at vi kan præsentere en konference, som belyser terrortruslen fra flere vinkler med vægt både på truslen fra yderligtgående muslimer, men også den trussel, som kommer fra den ekstreme højrefløj og fra enkeltpersoner, som det var tilfældet med Breivik, siger Lennart Alexandrie, adm.dir. for Ar Media International, der arrangerer Security User Expo.
”Terror-konferencen” finder sted i Bella Centers Østhal den 23. september fra kl. 13.05 til 16.00. For mere info om programmet og tilmelding – se www.securityuserexpo.com





























