12-03-2017

Flere og flere tricktyve i Danmark

Flere politikredse melder om tricktyve, som snyder og bedrager for beløb i millionklassen. Og det er langt fra kun ældre mennesker, som er målet.

De er hurtige, dygtige og gode til at hjælpe hinanden, når de skal udse sig et offer. Tricktyvene, som huserer her i landet kan i løbet af meget kort tid nå at stjæle for store summer, uden at deres ofre når at opdage det.

Senest har Nordsjællands Politi pågrebet to tricktyve i Schweiz. De havde i løbet af ganske få måneder nået at snyde sig til 1,2 millioner kroner ved at lure pinkoder og siden stjæle dankort.

De er ret svære at få anholdt, fordi de flytter sig meget rundt i Europa.

- Hver gang, vi var lige i hælene af dem, så forsvandt de, og vi fik først fat på dem, efter vi i et stykke tid havde samarbejdet med politi på tværs af landegrænser. Det var et meget omfattende efterforskningsarbejde, og derfor giver det også en ekstra glæde, når man så endelig får fat i dem, siger Finn Bernth Andersen, vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk