23-04-2016

EU-lande giver grønt lys til database med flyrejsende

Det nye tværeuropæiske passagerregister, kaldet PNR (Passenger Name Records, red.), skal hjælpe efterforskere med at opdage mulig kriminalitet, såsom terror, narkohandel og menneskesmugling, ved at indsamle data om flyrejsende til og fra EU.

I registreret indgår 19 forskellige informationer, herunder navn, rejseplan, kontaktdata, betalingsform og bagageinformation. Informationerne opbevares i databasen i fem år, men efter seks måneder skal de anonymiseres.

Planerne om et fælles PNR, som erstatter mange landes sololøsninger, har været længe undervejs. I 2011 begyndte arbejdet, inden det i 2013 blev afvist i Europaparlamentet på grund af bekymringer om forbrugerrettigheder og databeskyttelse.

Nu har ministrene for de enkelte EU-lande, herunder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), godkendt forslaget på et rådsmøde i Luxembourg.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk