Danmarks brandsikkerhed er truet. Et væld af usammenhængende ændringer og den totale mangel på målsætninger for vores alle sammens brandsikkerhed betyder, at vi ikke aner, hvordan brandvæsnets indsatsmuligheder ser ud om et år, eller hvordan nybyggeri klarer sig i brand om to år. SikkerhedsBranchen og en række samarbejdspartnere har igen og igen forsøgt at råbe forsvarsministeren – den ansvarlige minister for beredskabet – op, og nu må jeg efterhånden erkende, at han måske bare er ligeglad?

I december 2015 kom den nationale brandforebyggelsesstrategi ”Brandsikkert Danmark”. Strategien blev til i et samarbejde mellem SikkerhedsBranchen, Forsikring & Pension, Danske Beredskaber, DBI, DABYFO og IDA Brandteknik. Det fælles budskab fra et dybt bekymret Branddanmark var klart: Folketinget og forsvarsministeren er nødt til at sætte nogle klare mål for Danmarks brandsikkerhed – både for at nedbringe antallet af omkomne i brand og for at sikre, at de nye og kommende ændringer i brandsikkerhedsniveauet ikke går yderligere ud over dansk erhvervsliv, der årligt mister milliarder af kroner og mange arbejdspladser i flammerne.

Halvdelen af budskabet blev hørt – allerede inden sidste års udgang var en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen i gang med at udarbejde en strategi til nedbringelse af antallet af omkomne i brand. Den anden del – brand i erhverv – er en mere sørgelig historie, for den er blevet systematisk ignoreret. Derfor samlede SikkerhedsBranchen og Danske Beredskaber vores synspunkter og en status over situationen i et skriv, som vi sendte til forsvarsministeren, erhvervs- og vækstministeren og transport- og bygningsministeren. De mange ændringer kommer nemlig fra vidt forskellige politiske områder.

Forsvarsministeren er ansvarlig for beredskabet, der skal spare trecifrede millionbeløb og er i gang med omfattende ændringer i de kommunale beredskaber. Erhvervsog vækstministeren står i spidsen med arbejdet for regeringens vækstplan, der blandt andet kræver lempelser af brandsikringskravene i byggeriet, og transport- og bygningsministeren er ansvarlig for de byggeregler, der i sidste ende bygges efter. Der er med andre ord et stort potentiale for kaos. I skrivet anbefalede vi derfor igen, at der sættes nogle konkrete mål for Danmarks samlede brandsikkerhed. Derudover efterlyste vi en undersøgelse af konsekvenserne af de mange ændringer.

Forsvarsministeren, der har det overordnede ansvar for den samlede brandsikkerhed, er den ideelle person til at stå i spidsen for disse tiltag, men desværre synes han ikke at være interesseret. I hvert fald afviste han i et svar til Folketingets forsvarsudvalg at gennemføre en undersøgelse, da han foretrækker at se tiden og de mange ændringer an. Danmark er altså blevet et fuldskalaforsøg. Vi ændrer hist og her, og så sætter vi os ned og venter. Vil der komme flere og voldsommere brande? Vil flere virksomheder lukke efter en brand? Vil vi begynde at se erhvervsbrande med omkomne? Det er et nervepirrende eksperiment, forsvarsministeren har kastet os ud i.

Samtidig afviser forsvarsministeren at sætte et arbejde i gang for at lave samlede målsætninger på brandområdet. Det sker med henvisning til Beredskabsstyrelsens igangværende arbejde med en national forebyggelsesstrategi – selv om det tydeligt fremgår af kommissoriet for strategien, at den kun skal omhandle brand i private hjem.

Det ved ministeren naturligvis godt, ligesom han godt ved, at det kan have store konsekvenser at ”se tiden an” på et så alvorligt område som brand. Derfor er det nagende spørgsmål, om forsvarsministeren – den øverst ansvarlige for brandområdet og for danskernes brandsikkerhed – helt har glemt sit ansvar? Eller er han simpelthen ligeglad med Danmarks brandsikkerhed?

Kasper Skov-Mikkelsen