06-09-2015

DNA-hundene kommer

Svensk politis første DNA-hund, Ellie. Foto; Stockholmspolisens Hundenhet.

Svensk politis første DNA-hund, Ellie. Foto; Stockholmspolisens Hundenhet.

I England har man i de seneste år haft succes med optræning af hunde til at kunne opsnuse effekter, som har fået påført en særlig DNA-væske. Ikke mindst hunden Jazz har ifølge producenten af DNA-væske, Selecta DNA, været med til at hjælpe politiet i flere store sager. Nu er også svensk politi i gang med optræning af DNA hunde. Dette sker efter de gode resultater i Sverige, hvor Stockholms politi har oplevet 86% færre indbrud i tre bydele efter et år med ’projekt DNA mærkning’.

Det svenske politi mærkede ca. 1500 huse og er efter et år nu kommet frem med de gode resultater. DNA hunden kan være et godt værktøj i både sager, hvor man skal finde tyvekoster, men også i situationer med produkter, der bruges til narkosager, eller andre situationer, hvor en gerningsmand får noget SelectaDNA på sig, kan hunden hjælpe politiet med at finde gerningsmanden.

– For politiets vedkommende er det suverænt. Det sparer os for masser af tid, da hunden direkte kan afgøre, om der er noget, som er mærket. På samme måde som hunde kan føre politiets teknikere det rette sted hen, når det drejer sig om narkotika, blod eller våben, så kan en specialtrænet hund også mærke duften af DNA-væske. Og da hundens snude fungerer tredimensionalt, slipper man for at vende og dreje alle ting for at finde ud, om de er mærket, siger hundeføreren Robert ved ’Stockholmspolisens Hundenhet’.

Producenten Selecta DNA udstiller på Security User Expo i Bella Center 22.-24. september.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk