Vagtbranchen har længe været plaget af et kedeligt ry, og det er rigtig ærgerligt og ikke helt retfærdigt. Den professionelle del af branchen har nemlig gjort et stort og flot stykke arbejde for at sikre kunderne høj kvalitet. Mange vagtvirksomheder er i dag ISO 9001-certificeret, og dermed lever de op til krav om efteruddannelse, ordnede forhold for medarbejderne, sikring af kundedata og meget mere. Desværre belastes de professionelle af en underskov af virksomheder, der tilsyneladende har besluttet sig for at leve af at omgås reglerne. Det kan hverken branchen eller kunderne leve med, og derfor skal der ryddes op.

Tidligere på året lavede vi en kort undersøgelse af markedet for helt åbenlyse brud på vagtloven, og vi endte med at politianmelde 23 virksomheder for brud på vagtloven. Det var hovedsageligt virksomheder, der udøver vagt uden overhovedet at være autoriseret – et fuldstændig grundlæggende og ufravigeligt krav i vagtloven. Det store potentiale for anmeldelser var desværre hverken overraskende eller udtømmende, for oveni de 23 kommer alle de uautoriserede virksomheder, der kalder vagtydelserne noget andet, og virksomheder, der bruger uuddannet personale eller bryder vagtloven på et hav af andre mere eller mindre kreative måder.

I SikkerhedsBranchen stiller vi høje krav til vores medlemmer, men vi kan jo ikke kontrollere dem, der vælger at blive udenfor det gode selskab og klare sig igennem med fusk. Det kan kun politiet. Desværre har opgaven med at kontrollere og regulere vagtbranchen i årevis været i glemmebogen. Det kritiserede jeg sammen med VSL i pressen i starten af året, og til min glæde valgte Rigspolitiet at følge op på vores kritik. På et møde forklarede vi vagtbranchens udfordringer, og hvordan det kan hjælpe at politiet ganske simpelt begynder at tjekke vagtkort og følge op på uoverensstemmelser i vagtbranchen. Det var en rigtig positiv start, som allerede nu har ledt til et større fokus på vagtbranchen ude i politikredsene, og forhåbentlig er det startskuddet til en længere dialog til fordel for alle parter.

Selvom jeg glæder mig til at se, hvad politiets kontrol kan udrette, er SikkerhedsBranchens opgave dog langt fra ovre. Branchen trænger til strengere krav, bedre uddannelse og mere løbende kontrol. Vi har allerede fået lidt, for fra 1. januar blev det muligt for politiet at lave en egentlig vandelsgodkendelse af vagter, inden de får deres vagtkort mod tidligere blot et tjek af tidligere straffe. Det er bare ikke nok. Det er heller ikke nok, at de professionelle vagtvirksomheder selv underkaster sig ISO-certificeringens krav – vi skal have alle med. Så vi har brug for en ny vagtlov.

Den eksisterende lovgivning er stort set ikke blevet ændret, siden den blev skrevet i 1986, og der er ellers sket rigtig meget indenfor sikring siden da. SikkerhedsBranchen har længe haft ønsker til loven: Den skal gælde alle vagter, herunder egenvagter, det skal være sværere at få autorisation, det skal være nemmere for politiet at inddrage vagtkort efter en ulovlig handling, og så er der et hav af regler og paragraffer, der trænger til præciseringer og småstramninger. Heldigvis er der nu en vis lydhørhed i Justitsministeriet, og selvom jeg ikke vil sælge skindet før bjørnen er skudt, tror jeg på at vagtbranchen får en ny og bedre lovgivning inden for en overskuelig tidsramme, slutter Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen.