04-12-2012

Databeskyttelse har sin egen dag

Europarådet har international databeskyttelsesdag 28. januar hvert år, og den markeres også i Danmark – med et stort arrangement på Christiansborg 28. januar 2013. Justitsminister Morten Bødskov åbner dagen, og folketingsmedlemmer og en række eksperter på området holder indlæg. Det informerer avisen SecurityUser om. Avisen kommer i denne uge ud til sine abonnenter.
Programmet kan ses på www.databeskyttelsesdagen. dk, hvor man også kan se sidste års program, læse om indlægsholderne og tilmelde sig. Blandt indlægsholdere og paneldeltagere er Peter Blume, professor, dr. Jur., Trine Bramsen, der er Socialdemokratiets IT-ordfører i Folketinget, direktør Janni Christoffersen, Datatilsynet, direktør Klaus Kvorning Hansen, PenSam, der også er formand for Dansk-IT, og direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, hvis medlemsvirksomheder sætter de fleste af de danske overvågningskameraer op.

Og så kan man selvfølgelig også læse om tankerne bag dagen, der skal skabe opmærksomhed om vigtigheden af databeskyttelse, som nok har større betydning for den enkelte end de fleste tænker over til dagligt. Databeskyttelse er ikke kun noget for kommuner med oplysninger om borgerne. Læger og tandlæger skal passe på deres patiensoplysninger, og virksomheder skal passe på både oplysninger om deres ansatte og deres kunder. Det sidste kan være en stor opgave, hvis virksomheden er blandt de mange med tv-overvågning, for billederne er også persondata og derfor omfattet af persondataloven.

Et gratis abonnement på avisen SecurityUser kan tegnes her:
jonny.sjoberg@armedia.se


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk