20-07-2009

Danskerne vilde med netsikkerhed

På godt et halvt år har mere end 400.000 danskere besøgt hjemmesiden opdaterdinpc.dk. Det svarer til næsten 100 danskere i timen hver dag døgnet rundt siden lanceringen Det oplyser Ugens Erhverv.

Opdaterdinpc.dk, der er lavet i et samarbejde mellem TDC og Finansrådet, sætter fokus på sikkerheden på computere. Hjemmesiden henvender sig til private brugere, der ved hjælp af forskellige funktioner kan få tjekket, om programmerne på computeren er opdaterede.
Derudover er det muligt at scanne sin computer for at se, om der er virus eller uønskede programmer, ligesom der er en lang række links til produkter, der kan øge sikkerheden på computeren.
Danskerne har tradition for at være en af verdens førende it-nationer og længst fremme i brugen af ny teknologi. Alligevel overgår tallene TDC's forventninger.

Kilde: Ugens Erhverv


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk