Siden Ungekriminalforsorgen blev oprettet i januar 2019 er over 600 børn og unge i alderen 10-17 år blevet pålagt et forbedringsforløb. Her skal de under tilsyn af Ungekriminalforsorgen følge foranstaltninger som fx faste hjemmetidspunkter, behandlingstilbud eller møder med en kontaktperson.

En ny evalueringsrapport, som Ungekriminalforsorgen har udarbejdet, har haft til hensigt at afdække, om der er forhold i ungekriminalforsorgsenhederne, som med fordel kan forbedres i forhold til at skabe meningsfulde forløb for barnet/den unge og familierne.

Evalueringsrapporten viser, at de børn og unge, som har afsluttet et forbedringsforløb, generelt har en positiv opfattelse af både forløbet og af Ungekriminalforsorgen. Børnene og de unge vurderer, at det har været positivt at deltage i tilsynssamtalerne, og at foranstaltningerne har været gode.

En pige på 15 år forklarer, hvorfor hun ser positivt på tilsynssamtalerne og foranstaltningerne: ”Samtalerne har hjulpet til at forstå, hvad jeg skulle bruge foranstaltningerne til, og jeg er blevet meget glad for min familiebehandler og kontaktperson, som jeg kan snakke med alt om.”

Forældrene og de ungetilsynsførende vurderer ligeledes, at både tilsynet og foranstaltningerne har haft en positiv indvirkning på børnene/de unge.

Systematisk evaluering af forløb blev indført i 2020
Evalueringsrapporten baserer sig på evalueringsskemaer, som barnet/den unge, forældrene og den ungetilsynsførende udfylder sammen ved afslutningen af et forløb i Ungekriminalforsorgen. Barnet/den unge skal vurdere forløbet på en skala fra meget negativt til meget positivt, og forældre samt den ungetilsynsførende skal vurdere barnets/den unges udbytte af forbedringsforløbet.

Evalueringsskemaerne blev indført i starten af 2020, og den nye rapport baserer sig på de forbedringsforløb, som blev afsluttede i perioden 1. februar til 9. juni 2020. I alt indgår besvarelser fra 73 ungetilsynsførende, 63 børn/unge og 51 forældre.

”Vi indførte obligatoriske evalueringsskemaer, da vi havde behov for en systematisk evaluering af de forløb, som børnene og de unge er igennem. Det er stadig meget nyt, at børn og unge pålægges tilsyn af en myndighed, så vi ville gerne undersøge, hvordan forbedringsforløbene bliver opfattet. Nu har vi resultaterne fra rapporten, som overordnet viser, at forbedringsløbene giver mening for de unge og deres forældre. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for,” siger Mette Adamsen, chef for Ungekriminalforsorgen.

Fakta om Ungekriminalforsorgen
Ungekriminalforsorgen har til formål at sikre en helhedsorienteret indsats og hurtig konsekvens for børn og unge, der er kommet på kant med loven. Kerneopgaven er at føre tilsyn og kontrol med forløb, som fastsættes af Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af barnet/den unges individuelle behov. Forløb kan enten være forbedringsforløb eller en straksreaktion.

Forbedringsforløbene har typisk en varighed på 1-2 år og inkluderer oftest 2-3 foranstaltninger. De hyppigst forekommende foranstaltninger er, at mødes med kontaktperson, at være hjemme på faste tidspunkter, at deltage i et behandlingstilbud eller at blive anbragt uden for hjemmet. Kun meget få børn og unge er blevet pålagt en straksreaktion. Samtlige straksreaktioner har omhandlet konfliktmægling.

Ungekriminalforsorgen fører to tilsyn:
•Et ‘kommunerettet tilsyn’, der har til hensigt at sikre, at kommunen iværksætter de foranstaltninger, der skal igangsættes under forbedringsforløbet i henhold til nævnsafgørelsen.

•Et ‘personfokuseret tilsyn’, der har til hensigt at sikre, at barnet/den unge gennemfører sit forbedringsforløb og/eller sin straksreaktion. Tilsynet er en kombination af hyppige tilsynssamtaler med børn/unge og deres forældre samt kontrol af iværksatte foranstaltninger.