15-04-2017

Betjent efterlyser opbakning fra ledelsen

s

Politibetjent BirPolitibetjent Birger Jensen er en af de sydfynske betjente, der kritiserer politiledelsen for ikke at ville erkende, at der er mindre politi i Svendborg end før reorganiseringen. -Hvorfor siger de det ikke bare, som det er, opfordrer han.Det skriver Fyens Stiftstidende.
Fyns Politis ledelse siger, at reorganiseringen sidste oktober ikke har medført færre politipatruljer i Svendborg. Sydfynske betjente fastholder, at det ikke er korrekt.

Senest er det i interne mails fra betjente til politiledelsen beskrevet, at der reelt kun er to patruljevogne i Svendborg, når det går løs i nattelivet i weekenderne, mod fire i den gamle organisationsplan.

Flere betjente har også offentligt kritiseret ledelsen for at nedprioritere dækningen i Svendborg. En af disse er politibetjent Birger Jensen.

Vi har en ledelse, der siger, at der er ikke færre betjente i Svendborg, end der har været hele tiden. Det er så frustrerende, at de ikke bakker os betjente op, for det er ikke rigtigt, siger han og mener, at det var bedre, hvis ledelsen erkendte tingenes tilstand, skriver Fyens Stiftstidende.

Der møder godt nok stadig tre patruljer ind på eftermiddag og nat, men den ene patruljevogn sendes bevidstløst til Nyborg. Civilpatruljen kører i Odense, og så er der to tilbage til hele Sydfyn. Så siger de " at det kan man ikke sige, for alle patruljer kører bredt på Fyn". Men det har vi jo gjort hele tiden. Der er ikke noget nyt i, at vi har kunnet køre til Odense og hjælpe og omvendt.

Det nye er, at de har centraliseret alle de patruljer i Odense og reduceret i Svendborg.

Og det vil de ikke erkende, siger Birger Jensen.

Videoovervågning

Problemet er ifølge ham og hans kolleger, at det ikke er muligt at regne med den nødvendige backup, når der kun er en anden vogn i Svendborg at tilkalde.

Den kan jo meget nemt være på Langeland eller optaget af noget andet, siger han.

Det er rigtig uhyggeligt, at vi nu skal opleve, at vi må trække os fra en opgave. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan politifolk har det med det, men vi vil alle gerne opretholde ro og orden. Kan man ikke det og må stå og se magtesløs til, er det et angreb på vores retfærdighedssans.

Det er svært, hvis vi skal stå og se på, at der foregår noget, som ikke er i orden, uden at gribe ind. Det er demotiverende, og det medfører også en masse negativ snak.

Birger Jensen er godt klar over, at det danske politikorps er trængt af nye opgaver som terrorbevogtning, grænsekontrol og itog bande kriminalitet og accepterer, at det er ledelsens opgave at prioritere.

Det er bare ikke den hverdag, vi har været vant til i Svendborg. Men hvis det er den bemanding, vi skal have, så er det sådan. Så savner jeg bare, at ledelsen melder det ud også over for os politifolk, skriver Fyens Stiftstidende.

Og så skal de ikke i aviBetjent sen sige, at der er lige så meget politi i Svendborg, som der har været altid. Fordi det er direkte i strid med sandheden, siger Birger Jensen.

Vi går ikke ind offentligt og diskuterer, hvordan vi tilrettelægger vores patruljering, siger politiinspektør Lisbeth Fried, Fyns Politi.

Birger Jensen forsøger nu at gå en anden vej. Som byrådsmedlem har han besluttet at rejse sagen politisk og foreslå, at der etableres video overvågning af Frederiksgade og området ved bane gården.

Det kan være med til at hjælpe de få betjente, der er dernede, siger han.

Det er ikke lykkedes avisen at få kontakt til lokale tillidsfolk i Svendborg eller til formand for Politiforeningen Claus Oxfeldt for kommentarer til patruljebetjentenes udfordringer.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk