19-06-2026

Lancerer kortlæsere tilpasset kunder med særligt høje sikkerhedskrav

Kortlæserne er velegnede til virksomheder og organisationer med meget specifikke sikkerhedskrav, som ønsker at minimere angrebsfladerne, eksempelvis kritisk infrastruktur og andre beskyttelsesværdige anlæg.

Kortlæserne i Assa Abloys Pando-serie, som anvendes i virksomhedens sikkerhedssystem ARX, fås nu i versioner helt uden komponenter til BLE-kommunikation (Bluetooth Low Energy). De nye læsere er udviklet på kort tid i tæt samarbejde med kunderne.

Kortlæserne i Pando-serien, der anvendes i Assa Abloys ARX-system, kommer nu i særlige versioner til kunder med de højeste sikkerhedskrav. De nye modeller er helt uden BLE-komponenter, hvilket var et direkte ønske fra flere af Assa Abloys kunder.

Uden BLE

Da læserne produceres helt uden BLE-komponenter, er det kun muligt at låse op og få adgang til læserens funktioner ved hjælp af stærkt krypterede adgangskort, som brugeren holder tæt op mod læseren. Med de nye versioner af Pando-læserne elimineres dermed kommunikation over længere afstande.

Til kritisk infrastruktur

De specialtilpassede versioner af læserne er udviklet på kort tid og hedder Pando Secure X, Pando Display X og Pando Mini X. De er velegnede til organisationer med særlige sikkerhedskrav, som ønsker at minimere potentielle angrebsflader, eksempelvis inden for kritisk infrastruktur og andre beskyttelsesværdige anlæg.

Kortlæserne med installerede BLE-komponenter forbliver en del af Assa Abloys sortiment.

Med de nye produkter udvides ARX-systemet yderligere og bliver endnu mere fleksibelt og lettere at tilpasse specifikke krav og driftsmæssige forudsætninger.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen
Luk