Protect, der har hovedsæde i Aarhus, blev grundlagt i 2000 og i dag er mere end 100.000 installationer blevet udført på verdensplan hos banker, juvelerer, optikere, hjemmeelektronikforretninger, it-forhandlere, tankstationer og dagligvarebutikker.
Blandt de mere kendte navne kan nævnes 7-Eleven, Rema 1000, ALDI, Hugo Boss, Expert, Q8, Aral, Samsung, Santander, Dansk Supermarked, Tesco, McDonald's, JYSK og Matas.
Mere end 90 procent af Protects produktion eksporteres til et netværk af distributører i over 50 lande på fem kontinenter. Tågeteknologien bruges såvel indenfor det offentlige som i private hjem.