13-04-2021

Milestone fik stærkt resultat i vanskeligt år

Thomas Jensen, CEO.

En solid Covid-19 kontinuitetsplan, et stærkt fokus på at fastholde medarbejdere samt nye måder at samarbejde med partnere på. Sådan forklarer Milestone Systems, hvordan de nåede en nettoomsætning på én milliard kroner i det vanskelige pandemiår 2020.

Milestones nettoomsætning udgjorde en milliard DKK i 2020, et fald på 1 procent i forhold til 2019. Driftsresultatet (EBIT) blev på 112 mio. kr, et fald på 9 procent, som afspejler pandemiens påvirkning af salget.

- I betragtning af den udfordrende situation med pandemien er vores årsresultat vellykket - muliggjort af vores medarbejdere, for uden dem ville den langsigtede, bæredygtige vækst ikke ville være mulig, siger Thomas Jensen, der overtog CEO-stillingen hos Milestone Systems i efteråret 2020.

- Vi var hurtige til at finde ud af, hvordan virksomheden skulle manøvreres, og vi fandt nye måder at understøtte vores netværk af partnere på. Denne modstandsdygtighed i kombination med vores medarbejderes og partneres tilpasningsevne gjorde os i stand til at tackle de nye udfordringer, kommenterer han yderligere.

Medarbejderne først
I 2020 blev Milestones første kernestrategi testet. Det var afgørende for Milestone at undgå omstrukturering og samtidig støtte sine medarbejdere - holde dem motiverede og føle sig inkluderet som en del af teamet. For at støtte dette lancerede Milestone programmet Grow Together, der fokuserer på mental og fysisk sundhed og videndeling om motion, mad og søvn. På trods af covid-19-pandemien holdt Milestone fast ved sin ambition om at investere i mennesker og vækst. Antallet af medarbejdere blev i løbet af året øget med 69 personer til i alt 934 personer ved udgangen af 2020.

Øget partner-støtte
Det brede netværk af kanal- og teknologipartnere er kernen i Milestones åbne videoteknologiplatform. Da pandemien ramte, optimerede Milestone sin støtte for at hjælpe partnere med det fortsatte salg af Milestone-løsninger. Produktuddannelse gik online med webinarer, som tiltrak tusindvis af partnere, og Milestone Care-kampagnen hjalp Milestone med at fortsætte sin forretning uden at skulle være på stedet ude hos kunderne.

Tror på vækst i 2021
I 2021 forventer Thomas Jensen, at udfordringerne fortsætter, men han ser også frem til virksomhedens fortsatte vækstrejse:

- Covid-19 skabte meget usikkerhed og uforudsigelighed i 2020. Pandemien er ikke bag os endnu, og vi ser både udfordringer og muligheder i den kommende tid. Men med vores stærke covid-19 kontinuitetsplan er vi overbeviste om, at 2021 bliver et år med vækst for Milestone, siger han.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk