07-11-2025

Martin Gren får hæderspris fra amerikansk brancheorganisation

Martin Gren tildeles George R. Lippert Memorial Award.

SIA (Security Industry Association) meddeler, at Axis Communications’ grundlægger, Martin Gren, er blevet udnævnt som modtager af George R. Lippert Memorial Award 2025 – en prestigefyldt pris, der hvert år tildeles en "fremragende person for langvarig og uselvisk tjeneste i sikkerhedsbranchen og SIA".

– Martin Gren er en af de virkelige innovatorer i den moderne sikkerhedsbranche, hvis vision åbnede døren til en ny æra inden for sikkerhedsteknologi, og vi er stolte over at tildele ham årets Lippert Award, siger SIAs CEO Don Erickson.

1.600 medlemsvirksomheder

SIA – en førende brancheorganisation for globale leverandører af sikkerhedsløsninger med over 1.600 medlemsvirksomheder – fremhæver, at Martin Gren har været en stærk fortaler for SIA gennem sin mere end 20 år lange karriere i sikkerhedsbranchen. Han har holdt oplæg på flere SIA-arrangementer, herunder Securing New Ground-konferencen, og har været en aktiv deltager på ISC, hvor han konsekvent har støttet foreningens arbejde.

"En enorm forretningsmæssig forskel"

– Martin har gjort en enorm forretningsmæssig forskel, samtidig med at han har holdt fast i sine kerneværdier: etik, integritet og kvalitet. Vi takker ham for hans urokkelige støtte til SIA og hans engagement i at fremme vores fælles mission – at beskytte mennesker, steder og samfund. Vi ser frem til at fejre ham og hans resultater ved SIA Celebrates & Honors, siger Don Erickson.

Modtager prisen på ISC East

– Jeg er beæret over at modtage George Lippert Memorial Award. Jeg deler denne anerkendelse med mine kolleger i Axis, som hver dag arbejder for vores vision om at gøre verden til et smartere og sikrere sted. Axis er stolt af sit stærke og langvarige partnerskab med SIA, og vi ser frem til fortsat at støtte, styrke og udvikle det fællesskab, der driver vores branche fremad, siger Martin Gren.

Martin Gren vil modtage prisen under SIA Celebrates & Honors i forbindelse med ISC East i New York.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk