24-10-2022

I morgen åbner Nordens største sikkerhedsmesse

Fra den seneste Skydd-messe i 2018.

I dagene 25.-27. oktober samles sikkerhedsbranchens aktører i Stockholm i messecentret Stockholmsmässan.

Masser af produktnyheder og ikke færre end 49 foredrag og paneldebatter vil præge messen Skydd, der har fundet sted i mange år, og som har udviklet sig til Nordens største præsentation og videnscenter inden for tyveri- og brandsikring, overvågningsteknologi, perimetersikring, cybersikkerhed, personlig udrustning, redningsarbejde med mere.

Skydd (der betyder "beskyttelse") vil vise branchens kapacitet i forhold til forskellige typer af ydelser, løsninger og produkter, som kan forebygge, opdage og eventuelt identificere og igangsætte tiltag ved kriminalitet.

Sikkerhedsmessen Skydd finder sted på lige årstal, men messen i 2020 midt i pandemien blev aldrig afholdt, så messen i morgen bliver den første brede sikkerhedsmesse i Sverige i fire år, og forhåndstilmeldingerne fra de besøgendes side tyder på, at det sikkerhedsprofessionelle publikum vil give Skydd deres opbakning. Den teknologiudvikling, der har fundet sted de seneste fire år er ifølge arrangørerne en garanti for, at der vil være masser af nyt at se på messen.

Yderligere oplysninger og gratis registrering her.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk