06-11-2024

Astrata Europe bliver en del af brandet Addsecure

Claes Ödman, forretningsområdechef for Smart Transport hos Addsecure.

Efter den svenske sikkerhedskoncern Addsecures opkøb af Astratas europæiske telematikafdeling i juni 2024 vil de to virksomheder nu officielt forenes under Addsecure-navnet og -varemærket.

Astrata Europe B.V. har hovedkontor i Eindhoven, Holland. Virksomheden tilbyder et omfattende udvalg af opkoblede løsninger til flådestyring i hele Europa, inklusive sporing af aktiver, it-støtte til forsyningskæden samt fører- og lastløsninger.

Addsecure's  strategiske tiltag vil konsolidere virksomhedens transport- og logistikløsninger, forbedre markedsudbuddet – inklusive portefølje, ekspertise og europæisk markedsdækning – samt styrke Addsecures position som den førende leverandør af løsninger til flåde- og transportstyring samt videotelematik.

Under Addsecures varemærke vil kunder i hele Europa få adgang til en bredere produktportefølje, øget ekspertise og forbedret operationel effektivitet, samtidig med at det høje serviceniveau og den kvalitet, kunderne er vant til, opretholdes. Ved at koordinere ressourcerne ønsker Addsecure at tilbyde et endnu mere omfattende udvalg af løsninger.

– Vi er glade for at kunne annoncere rebrandingen af Astrata Europe B.V. til Addsecure. Dette strategiske skridt giver os mulighed for at drage nytte af begge virksomheders styrker og tilbyde vores kunder en endnu mere komplet og avanceret løsning til flådestyring. Vi er fortsat engagerede i at levere det højeste serviceniveau og kvalitet til vores kunder i hele Europa, siger Claes Ödman, forretningsområdeschef for Smart Transport hos Addsecure.

Omprofileringen markerer en milepæl i Addsecures vækststrategi og styrker virksomhedens position inden for transport- og logistikbranchen, skriver Addsecure i en pressemeddelelse.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk