07-09-2022

Assa Abloy køber brasiliansk ADK-producent

Nico Delvaux, Assa Abloys CEO

Assa Abloy har underskrevet en aftale om at erhverve Control ID, en førende udvikler af hardware og software til adgangskontrol og tidsregistreringssystemer i Brasilien.

- Control ID er en strategisk teknologisk tilføjelse; det styrker vores nuværende tilbud inden for adgangskontrol og biometri, giver komplementære vækstmuligheder og øger vores markedstilstedeværelse på vækstmarkeder, siger Nico Delvaux, CEO for Assa Abloy.

Lucas Boselli, Executive Vice President for Assa Abloy og leder af Americas-divisionen, fremhæver Control ID's fokus på innovative biometriske teknologier, især ansigtsgenkendelse, som udfylder flere huller i Assa Abloys nuværende produktportefølje.

- Opkøbet giver os en glimrende mulighed for at videreudvikle vores løsninger og vores serviceudbud inden for adgangskontrol til erhvervskunder og privatpersoner til mange forskellige markeder og anvendelsesområder i Brasilien.

Control ID blev grundlagt i 2006 og har cirka 300 ansatte. Hovedkvarteret er beliggende i Sao Paolo, Brasilien. Salget i 2021 beløb sig til cirka 174 millioner DKK med en god EBIT-margin. Købet bidrager positivt til indtjeningen pr. aktie fra start. Købet kræver opfyldelse af sædvanlige betingelser og forventes gennemført i fjerde kvartal 2022.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk