AddSecure har opkøbt Grouptalk, en leverandør af skybaserede push-to-talk (PTT)-løsninger. Handlen styrker AddSecures samlede udbud og forbedrer virksomhedens markedsposition markant.
Push-to-talk-løsninger
Grouptalk består af to selskaber – Grouptalk Sweden og Grouptalk Sweden Hardware – og har specialiseret sig i cloudbaserede PTT-løsninger. Selskaberne leverer forretningskritiske kommunikationstjenester til bl.a. offentlig sektor, sikkerhedsbranchen og luftfartsindustrien. Grouptalks platform muliggør realtidssamarbejde og øjeblikkelig gruppekommunikation for mobile teams – en essentiel funktion i mange brancher. Blandt kunderne findes SAS, det hollandske politi, Securitas, Volvo, Filmstaden, m.fl.
En ren SaaS-udbyder
AddSecure har fulgt udviklingen på PTT-markedet nøje og så tidligt potentialet i Grouptalk.
– Grouptalk er en af de få rendyrkede SaaS-udbydere på PTT-markedet med en sikker, pålidelig og skalerbar platform med global dækning. Da muligheden for opkøb opstod, var det et naturligt næste skridt. Opkøbet stemmer helt overens med vores strategi om at styrke vores tilbud inden for sikker kritisk kommunikation og skabe øget værdi for kunderne, siger AddSecures CEO Stefan Albertsson.
Synergier og international vækst
Med opkøbet bliver Grouptalk en del af en større organisation, hvilket giver mulighed for international ekspansion, styrket salgs- og markedsføring samt adgang til AddSecures ekspertise inden for ISO 9001, 14001 og 27001.
Nye salgs- og vækstmuligheder
Kombinationen af Grouptalks brancheførende PTT-løsninger og AddSecures brede produktportefølje samt stærke markedsposition åbner op for både kryds- og mersalg, samtidig med at det fremmer international vækst.
– At blive en del af AddSecure markerer et nyt og spændende kapitel for os. Sammen kan vi udnytte vores samlede styrker til at levere innovative og sikre løsninger, som skaber vækst og værdi for både nuværende og kommende kunder, siger Magnus Hedberg, CEO for Grouptalk.