10-04-2026

Udviklingen af kvantecomputere går hurtigere end forventet

Billede: Freepik

Google vurderer, at den såkaldte Q-dag kan indtræffe allerede i 2029. Det er tidligere end forventet og betyder, at kvantecomputere snart kan få kapacitet til at bryde nutidens krypteringsløsninger.

Begrebet Q-dag beskriver det tidspunkt, hvor kvantecomputernes regnekraft når et niveau, der gør det muligt at bryde de nuværende krypteringsstandarder. En sådan udvikling udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden hos både banker og myndigheder.

Arbejdet skal fremskyndes

For at imødegå risikoen kræves en overgang til “Post-Quantum Cryptography” (PQC), som er nye algoritmer designet til at erstatte nuværende standarder som RSA og elliptiske kurver. Den amerikanske sikkerhedsmyndighed National Security Agency har tidligere haft som mål at have PQC implementeret inden 2031, men Googles nye vurdering tyder på, at arbejdet skal fremskyndes.

Indføres fra juni

Implementeringen af den nye teknologi kræver også ændringer i software og operativsystemer. Denne proces begynder blandt andet med Android 17, som forventes lanceret i juni.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen
Luk