27-05-2021

Sverige har flest døds-skyderier i Europa

Sverige har flest skyderier med dødelig udgang i Europa. Det viser en ny rapport, som Brottsförebyggande rådet (Brå), der svarer til Det Kriminalpræventive Råd i Danmark, præsenterede i går.

Brå har fået til opgave at undersøge udviklingen af de dødbringende skyderier i Sverige. Undersøgelsen sammenlignede dødbringende skyderier med 22 andre europæiske lande mellem 2000 og 2019 og konkluderede, at Sverige er på det højeste niveau i Europa.

- Den stigning, som Sverige rapporterer, kan ikke ses andre steder i Europa. Sverige er flyttet fra bunden til toppen i Europas statistikker, siger Klara Hradilova-Selin, efterforsker i Brå.

Otte ud af ti dødbringende skyderier i Sverige finder sted i kriminelle miljøer, viser undersøgelsen. Ifølge Brå kan skyderiet være forbundet med ulovlig narkotikahandel, kriminelle grupper og manglende tillid til politiet.

- Men disse faktorer findes også i andre europæiske lande. Vi kender ikke årsagen til, hvorfor den dødbringende skydevold er steget mest i Sverige, siger Klara Hradilova-Selin.

Med hensyn til andre former for dødelig vold ligger Sverige stadig meget lavt sammenlignet med andre europæiske lande, viser Brå-undersøgelsen.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk