12-05-2026

Nærkamps-instruktører uddannes i moderne krigsførelse

Scenariet i træningen er inspireret af virkeligheden i Ukraine. Foto: Emma Sanko / Forsvaret

Bruger man sit gevær i skyttegraven, risikerer man at skyde egne styrker. Derfor er det vigtigt, at soldaterne ved, hvad de skal gøre, hvis fjenden infiltrerer skyttegraven. På kursus i nærkamp, bliver nærkamps-instruktører klædt på til at undervise soldater i deres egen enhed i netop at håndtere den form for situationer, som lige nu er aktuelle i Ukraine-krigen. Det oplyser Forsvaret.

På kurset Militær Nærkamp Træner III lærer soldaterne blandt andet at undervise i, hvordan man forsvarer sig, når man kæmper i skyttegrave. Møder man en fjende her, er det nemlig ikke altid en mulighed at forsvare sig med sit gevær.

”Man vil gerne undgå det man i NATO-sprog kalder blue-on-blue, altså at man kommer til at skyde egne styrker. Hvis en fjende er kommet imellem egne styrker, så kan man højst sandsynligt ikke komme til at skyde. Derfor er det vigtigt, at lære nærkamp i skyttegrave,” forklarer instruktør Nadim.

På kursus i nærkamp, bliver nærkamps-instruktører klædt på til at undervise soldater i deres egen enhed i netop at håndtere den form for situationer, som lige nu er aktuelle i Ukraine-krigen.

Nyttige erfaringer fra Ukraine

Også erfaringer fra Ukraine viser, at nærkamp er en del af den form for krigsførelse, som soldaterne potentielt kan stå overfor i fremtiden.

På kursus i nærkamp, bliver nærkamps-instruktører klædt på til at undervise soldater i deres egen enhed i netop at håndtere den form for situationer, som lige nu er aktuelle i Ukraine-krigen.

”I Ukraine møder soldaterne dagligt de situationer, vi træner på kurset. Det kan eksempelvis være nærkampe, hvor modstanderen bruger kniv, og det er også noget af det, vi prøver at simulere,” siger Nadim.

Soldaterne, som deltager på Militær Nærkamp Træner III-kurset, bliver uddannet til blandt andet at kunne undervise værnepligtige og soldater i stående styrke i nærkamp. De lærer at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, og derudover bliver de godkendt til at uddanne nye instruktører i egne enheder til Militær Nærkamp Træner I og Militær Nærkamp Træner II.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk