15-06-2019

Gentofte vil have sit eget vagtværn – Politiforbundet bekymret

Hans Toft ønsker et kommunalt vagtværn, der er udstyret med kameraer, megafoner, droner og schæferhunde, og som er fremme senest fem minutter efter, at en borger har slået alarm.

Kun omkring fem procent af alle indbrud bliver opklaret, og det er naturligvis ikke tilfredsstillende for hverken samfund, borgere eller politiet. Men løsningen er ikke, at kommunale vagtværn rykker ud og konfronterer indbrudstyvene. Det slog forbundsformand Claus Oxfeldt fast, da han på Folkemødet i torsdags deltog i Gentofte Kommunes debat om, hvor grænsen går mellem politiets og kommunens opgaver. Det oplyser Politiforbundet.

Et kommunalt vagtværn, der er udstyret med kameraer, megafoner, droner og schæferhunde, og som er fremme senest fem minutter efter, at en borger har slået alarm.

Et sådant scenarie ønsker borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft (K), at realisere. Det forklarede han under en debat på folkemødet, som var arrangeret af kommunen.

- Gentofte Kommune har landets højeste antal af indbrud. Den bedste løsning ville helt klart være, at politiet løste opgaven, men det har de ikke ressourcer til, hvilket vi har forståelse for, men så må vi selv gøre noget, for vi vil ikke finde os i det. Vi ønsker at stresse indbrudstyvene og give dem et meget dårligt arbejdsmiljø – uden at vi skal i konfrontation med dem, sagde borgmester Hans Toft.

Med i paneldebatten var forbundsformand Claus Oxfeldt. Han sympatiserede med kommunens frustrationer i forhold til, at den er meget indbrudsplaget, og at politiet sjældent får opklaret forbrydelserne.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok, og jeg forstå godt, at I som kommune selv ønsker at gøre noget. Men min bekymring omkring et kommunalt vagtværn er, at vagterne kan komme i farlige situationer, hvis de står over for desperate indbrudstyve, der vil væk for en hver pris. Det kan hurtigt udarte sig, og grænsen mellem, hvornår det er nødværge, nødret, selvtægt eller vold er altså kompliceret, sagde forbundsformand Claus Oxfeldt.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen