Herhjemme har vi også tradition for at holde store events – for eksempel er Rådhuspladsen et yndet sted at fejre stort og småt. Og jeg kan kun frygte, hvornår vi ser en lignende hændelse indtræffe i hjertet af København (eller andre steder i landet for den sags skyld). Nogle vil måske mene, at der rent faktisk er taget højde for sikkerheden ved diverse arrangementer med blandt andet opsætning af betonklodser og blomsterkummer. Men disse genstande har ikke den ønskede effekt – tværtimod. Og hvis man erkender, at der er en trussel, så er det hovedrystende at vælge løsninger, der ikke har den ønskede virkning.

Uanset hvor tung en betonklods eller lignende er, står den løst placeret på underlaget og det betyder, at den nemt kan skubbes væk enten af en bil eller i nogle tilfælde med hænderne, hvilket vi ser på for eksempel Strøget i København. Hvis man i stedet vælger at køre ind i betonklodsen med relativ høj fart, vil den flyve ind i menneskemængden og fortsætte langt. Ved angrebet i Drottinggatan i Stockholm blev en kvinde dræbt af en flyvende betonklods 200 meter nede ad strøget. Samtidig gør disse store forhindringer evakueringen af området vanskeligere og farligere, dels står de i vejen og dels risikerer folk at falde over dem og komme til skade og endda blive trampet ned af andre panikslagne mennesker.

SikkerhedsBranchens udvalg for terrorsikring består af professionelle aktører, der alle bidrager med og samler den tekniske viden på området. Vi har i fællesskab flere gange slået på tromme for, at myndighederne skal bruge de rigtige løsninger. Der findes internationale standarder som ISO 22343-1 og -2, og vi har selv udarbejdet en vejledning om køretøjsbarrierer, der giver råd og vejledning til at sikre områder ud fra den generelle trusselsvurdering fra PET. Det er et værktøj for kommunerne, så de kan dykke ned i og blive klogere på metoden for projektering, etablering og dokumentation og ikke mindst barrierernes funktion og kapacitet.

Som et led i SikkerhedsBranchens politiske indsats har vi også været på besøg hos relevante ordførere på Christiansborg samt justitsministeren for at råbe højt om vigtigheden af en terrorsikringslov, som man har i Norge, der sætter rammerne for terrorsikring af det offentlige rum med krav om både risikovurderinger og certificerede sikringsløsninger. Alle har været lydhøre og forstår idéen, men ingen vil alligevel føre den ud i livet. Det er vi selvfølgelig kede af, og jeg kan kun frygte, at vi skal se en lignende hændelse som den i Canada (og ja, mange andre steder), før politikerne får øjnene op for vigtigheden af at gøre brug af nogle ordentlige, sikre løsninger.