SecurityUser.com

10-12-2017

Web-tv: Branchefolk om Sectech og om trends på sikkerhedsmarkedet

Med sine 100 udstillere og 2.349 besøgende satte Sectech Stockholm ny rekord. Detektor TV var med på i messecentret Stockholmsmässan den 21.–22. november og mødte branchefolk, som gav deres syn på messen og de største trends.

– Sectech er en fantastisk messe. Det, jeg især synes godt om, er, at det kun handler om sikkerhedsteknik, siger Kettil Stenberg, CEO for Stanley Security, i filmen.

Kettil Stenberg kan også godt lide, at messen har små, men mange stande på et relativt lille område.

Mikael Svensson, partneransvarlig for Securitas kontrolcentral, som udstillede for første gang på Sectech, syntes, at messen overgik forventningerne:

– Der var mange mennesker og meget teknik – jeg synes, det var rigtig godt, siger han.

I filmklippet kommenterer flere af de interviewede personer også markedstrends, og hvad der blev vist på Sectech.

Foruden Kettil Stenberg og Mikael Svensson medvirker også Freddie Parrman, CEO for Seriline, Anders Torelm, CEO for WS Software, Kristina Axén Olin, formand for tænketanken Säkerhet för Näringsliv och Samhälle (SNOS), Anna Karin Bouvin, gruppechef for produktion på SOS Alarm, Carl Staël von Holstein, Key Account Manager hos Axis, Joey Lin, Senior Segment Manager hos Micron, samt Deniz Baykal og Lennart Alexandrie fra AR Media.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen