24-06-2013

Udlicitering af politiopgaver ikke så ligetil

Jyllands-Posten har bragt en artikel skrevet af ph.d-studerende Christa Moesgaard, der peger på en række forhold og omstændigheder, som bør tages i betragtning i betræbelserne på at udlicitere politiopgaver til vagtbranchen.
- Erfaringer fra udlandet viser , at man skal være varsom med at udlicitere politiopgaver og sikkerhedsopgaver i bred forstand. Udlicitering eller privatisering er ikke nødvendigvis den magiske løsning på effektivitetsproblemer i sikkerhedssektoren, skriver Christa Moesgaard, og bruger som eksempel G4S’s problemer med at levere vagter nok til OL i London, og et engelsk forsøg med at lade private firmaer udskrive bøder for mindre forseelser som henkastning af affald, hvor bødeinddrivelse blev et mål i sig selv.

Det er afgørende at gøre sig klart, hvad det er man vil opnå ved udlicitering, mener Christa Moesgaard, der også siger, at udlicitering kan betyde, at private firmaer rekrutterer politifolk til arbejdet, hvad der vil udhule politiets evne til at udføre dets opgaver.

Kilde: Jyllands-Posten


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen