26-07-2016

Tungt for Gunnebo

Gunnebos delårsrapport for april – juni 2016 viser en reduceret nettoomsætning, fra 1.516 millioner SEK for andet kvartal 2015 til 1.474 millioner SEK 2016. Organisk faldt den med 1 procent.

Driftsresultatet udgjorde 80 millioner SEK (80), og driftsmarginalen steg til 5,4 procent (5,3). Periodens resultat efter skat udgjorde 42 mio. SEK (51). Resultatet per aktie udgjorde 0,55 SEK (0,64).

Trods en relativt svag rapport er der dog en del lyspunkter. Region Asia-Pacific har for eksempel vist en positiv organisk vækst i løbet af kvartalet. Den store ordre til OKI Pulp & Paper i Indonesien i andet kvartal 2015 har haft en fortsat god indvirkning på salg og resultat. Gunnebo konstaterer også, at ordrer til banker i Indien er stabiliseret.

I region EMEA steg omsætningen i Frankrig i løbet af kvartalet. Derimod har efterspørgslen været svag i Storbritannien, hvilket har påvirket omsætningen negativt.

I region Americas faldt omsætningen, dels på grund af udskydelse af leverancer til større amerikanske banker, dels på grund af en svagere efterspørgsel i Latinamerika.

Den positive udvikling af salget inden for kontanthåndtering er fortsat i løbet af andet kvartal. For eksempel kom den første SafePay ordre til i Sydafrika i hus.

Inden for adgangskontrol havde kundesegmentet offentlig trafik et godt kvartal, og der blev bl.a. tegnet store ordrer til både metroen i Athen og en metrolinje i Beijing.

Salget af elektronisk sikkerhed faldt noget i løbet af kvartalet. I løbet af perioden blev der dog tegnet flere vigtige ordrer til kunder i Europa.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen