28-11-2017

Sectech Stockholm fik ny besøgsrekord

En ny besøgs- og udstillerrekord gjorde det hyggeligt trangt i gangene mellem standene.

På årets Sectech, der fandt sted den 21. – 22. november i Stockholm, kunne det tydeligt ses, at digitale møder fortsat ikke erstatter fysiske møder. Med sine 2.349 sikkerhedsprofessionelle besøgende slog messen sin egen rekord. Også antallet af udstillere, nemlig 98 virksomheder, var flere end tidligere.

Arrangørerne, AR Media International og messecentret Stockholmsmässan, har siden arrangementet havde sin debut i 2001 altid nedtonet Sectechs kvantitative aspekter. I stedet understreges kvaliteten hos såvel udstillere som besøgende samt dynamikken i det fysiske møde.

– Sectech handler om at skabe møder, og det har været skønt at se udstillere og besøgende være så optaget i hinandens selskab i løbet af disse to dage. Så meget positiv energi - det er det, jeg tager med mig herfra, sagde Deniz Baykal, Sectechs projektchef, lige inden messen lukkede.

– Såvel messedelen, seminarerne og aftenbanketten fungerede rigtig godt. Der var mange mennesker, og der var en super stemning. Jeg er meget tilfreds.

Udstillerne lod også til at have været glade:

– Det har været bedre end ventet – mange mennesker, meget teknik og rigtig gode møder, kommenterede Mikael Svensson, partneransvarlig hos Securitas.

– Det er en fantastisk messe. Det, jeg især synes godt om, er, at det kun drejer sig om teknik. Mange sikkerhedsmesser viser meget, som sikkert er godt og vigtigt for mange, men som vi andre synes er mindre relevant. Her er for eksempel ingen sikkerhedssko, sagde Kettil Stenberg, CEO for Stanely Security, og tilføjede:

– Jeg kan godt lide, at standene er små. Ofte er det jo sådan, at man kappes om, hvem der har den største stand, og det tilfører ikke megen merværdi. Jeg synes, det hyggeligt med de mange og små stande.

Kristina Axén Olin, formand for tænketanken Säkerhet för Näringsliv och Samhälle, var en af de besøgende på messen og kom med denne opsummering:

– Det var fantastisk godt. Mange mennesker og stor interesse. Man kan mærke, at branchen er inde i et opsving.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen