14-04-2014

Interlogix overtager teknikleverandøren Ultra High Speed

- Nu får vores kunder flere valgmuligheder, siger Bart Otten, UTC Fire & Security EMEA.

- Nu får vores kunder flere valgmuligheder, siger Bart Otten, UTC Fire & Security EMEA.

Interlogix, der er en førende leverandør af sikkerhedsløsninger, har overtaget Ultra High Speed (UHS) fra australske Hills Limited for at udvide sin portefølje af sikkerhedsprodukter, løsninger og services. UHS leverer udstyr til infrastruktur inden for telekommunikation, webapplikations servere, modems og kundetilpassede systemer til netværksstyring. Interlogix er en del af UTC Building and Industrial Systems (en enhed i United Technologies Corp).
Overtagelsen af UHS vil udvide og styrke Interlogix’s portefølje af produkter til private boliger og kommercielle opgaver, mobilapplikationer og kommunikationsløsninger. UHS har også ekspertise i form af ingeniører og designere med stor erfaring indenfor sikkerheds- og kommunikationsindustrien.

“Denne overtagelse kommer til at styrke vores løsninger til privathjemsmarkedet med webaktiverede funktioner til det europæiske marked. Vores kunder får flere valgmuligheder, når det gælder små og mellemstore virksomheds løsninger til indbrudsalarmering og avancerede kommunikationsmoduler, som integrerer med nye og eksisterende Interlogix platforme, samt teknologi, som udvider eksisterende ydelser”, siger Bart Otten, præsident, Fire and Security EMEA, UTC Building & Industrial Systems.

“Vi er entusiastiske over de muligheder, denne overtagelse indebærer for os, til yderligere at styrke vores brancheførende produktsortiment. Disse udvidelser af vores portefølje giver vores kunder i hele verden flere alternativer”, siger Paul Van der Zanden, general manager, global intrusion and monitoring, Interlogix.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen