30-05-2013

Bosch laver roadshow

Bosch Security Systems har begivet sig ud på vejene i Norden og Baltikum med sin Security Tour 2013, en præsentation og opvisning af de sidste nye innovationer inden for løsninger til videoovervågning. Bosch roadshow kommer til Danmark 3. og 4. juni.
På Ifsec-messen i Birmingham lancerede Bosch et stort antal nyheder inden for videoovervågning. Der var ikke mindst fokus på det nye kamerasortiment, VMS-løsninger samt flagskibet Dinion Starlight HD, som på messen blev kåret til "CCTV camera equipment of the year".

Det er disse produkter, Bosch demonstrerer på sit roadshow sammen med overvågningsløsninger til butikker, intelligent persontælling samt integrationsmulighederne med tredjeparts-software og produkter.

– Dette er en rigtig god lejlighed for alle, der ikke havde mulighed for at besøge Ifsec i år. Vi vil give alle mulighed for lokalt at tage del i den sidste nye teknik på markedet, siger Anders Karlsson, produkt marketing manager hos Bosch.

Roadshowet havde premiere 27. maj i Göteborg for derefter at drage til Oslo, Stockholm, Ballerup (3. juni), Vejen (4. juni), Vilnius, Riga og til sidst Tallinn.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen