31-01-2017

Axis afsluttede 2016 med stærk vækst

CEO for Axis Ray Mauritsson bebuder en fortsat offensiv på innovation, medarbejdere og markedstilstedeværelse.

CEO for Axis Ray Mauritsson bebuder en fortsat offensiv på innovation, medarbejdere og markedstilstedeværelse.

Axis halvårsrapport for fjerde kvartal 2016 viser et resultat før skat på 253 millioner SEK (231), hvilket svarer til en driftsmarginal på 12,3 procent (13,1). Nettoomsætningen landede på 2.059 millioner SEK, hvilket vil sige en stigning på 17 procent. I lokale valutaer steg nettoomsætningen med 11 procent. Resultatet efter skat udgjorde 169 mio. SEK (176).

For hele 2016 udgjorde nettoomsætningen 7.386 millioner SEK (6.635), hvilket er en stigning på 11 procent. I lokale valutaer steg nettoomsætningen med 10 procent.

Driftsresultatet steg til 885 millioner SEK (881), hvilket svarer til en driftsmarginal på 12,0 procent (13,3). Resultat efter skat udgjorde 639 mio. SEK (652).

I sine kommentarer til halvårsrapporten fokuserede Axis CEO Ray Mauritsson på væksten:

– Fortsat vækst i 2016 resulterede i en rekordomsætning i såvel fjerde kvartal som for hele året. For første gang passerede vi to milliarder SEK i omsætning på et enkelt kvartal, samtidig med at omsætningen for hele året lå et godt stykke over syv milliarder, sagde Mauritsson, men indrømmede, at den svage svenske krone bidrog stærkt til Axis' gode vækst i fjerde kvartal.

Mauritsson mente også, at Axis' satsning på udvikling af nye produkter og løsninger var stærke vækstfaktorer:

– I 2016 kunne vi præsentere en række nyheder, for eksempel netværkshøjttalere og kameramodeller med laserfokus. I fjerde kvartal præsenterede vi også opdateringer af to af vores vigtigste serier af netværkskameraer - Axis Q35 og Axis P32.

– Endnu en vigtig faktor var de tre opkøb, vi foretog i 2016, og som vi nu kan se bidrager stadig mere til virksomhedens udvikling og til vores tilbud til markedet.

Axis' vækst er ikke mindst mærkbar på antallet af medarbejdere. Opkøb og nyansættelser medførte, at medarbejdertallet i løbet af året steg med mere end 20 procent, og tallet er nu over 2.600 personer.

Til sidst lovede Ray Mauritsson en fortsat offensiv på innovation, medarbejdere og markedstilstedeværelse:

– Fortsat vækst i markedet og et solidt fundament at stå på gør, at vi, når vi nu går ind i 2017, kan fortsætte med udviklingen. Vi vil fortsætte med at investere i innovation og medarbejdere, øge tilstedeværelsen i markedet samt effektivisere vores voksende organisation, konkluderede han.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk