01-03-2019

Snart slut med at hente den populære 112-app

Den populære 112-app er blevet hentet mange hundrede tusinde gange, men i løbet af foråret er det formentlig slut med at hente app’en. Det skriver Beredskabsinfo.

Ifølge Rigspolitiet betyder ”nye krav fra en af ejerne af styresystemerne til smartphones”, at 112-app’en i løbet af foråret 2019 ikke længere vil være tilgængelig for nye brugere. Den vil dog fortsat kunne benyttes af eksisterende brugere. På sigt kan en ny teknologi dog erstatte 112-app’en. Teknologien hedder AML (Advanced Mobile Location), og den er indlejret i en telefons styresystem. Dermed er teknologien ikke tilknyttet telefonen via en app. En person, der ringer 112 fra en smartphone, hvor AML er aktiveret, skal derfor ikke foretage sig yderligere, for at der afgives positionsdata til alarmcentralen, skriver Beredskabsinfo.

Kilde: Beredskabsinfo


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen